Forbrugerråd ønsker indgreb mod priskaos på Mastercard
Forbrugerne kan kun gennem beregninger og oplysninger fra forskellige kilder finde den reelle pris for deres forbrug via Mastercard i udlandet.
Forbrugerne kan kun gennem beregninger og oplysninger fra forskellige kilder finde den reelle pris for deres forbrug via Mastercard i udlandet.
Prisen for at bruge 30.000 kroner i udlandet med et Mastercard kan svinge med op mod 500 kr. i de lande, som tusindvis af danskere hvert år rejser til. Det viser data, som Berlingske Business har trukket ud af dels Nets og bankernes prislister.
Der er tale om en blanding af den omregningskurs, som bankerne benytter, samt gebyrer, der begge varierer fra bank til bank. Og der er tale om regningen for hvert sving med kortet – ikke de grundlæggende omkostninger ved at have kortet, som også varierer fra bank til bank.
Den samlede omkostning ved at bruge kortene er så uigennemsigtig, at Forbrugerrådet Tænks økonom Troels Hauer Holmberg mener, at myndighederne bør gribe ind over for de uigennemskuelige gebyrstrukturer og forskellige valutakurser ved afregning af feriebudgettet:
»Der er rigtig mange penge på spil. Der bruges 40 mia. kr. i kortbrug i udlandet. Så bare en halv procent i gebyr betyder meget. Selv om det tilsyneladende er små forskelle i satserne, giver det enorme beløb i forskel.«
Forbrugerrådet Tænks økonom mener ligeledes, at der bør gribes ind over for de potentielle kursforskelle, der kan være, som når eksempelvis Danske Bank omregner en Mastercard-transaktion i fremmed valuta til danske kroner.
»Man burde gribe ind, for det skal fungere og være gennemsigtigt. Forbrugerne kan ikke stemme med fødderne, fordi man ikke kan flytte til noget bedre, hvis ikke man kan se, hvad man betaler. Det drejer sig om en vurdering af, om det er i overensstemmelse med »god skik-reglerne,« siger han.
Mastercards danske landechef, Arne Rasmussen, lægger ikke skjul på, at bankerne tjener mere på, at kunderne anvender Mastercard frem for det populære VISA/Dankort såvel i Danmark som i udlandet:
»I kraft af, at de sætter penge til på Dankortet, tjener de nok mere på vores kort,« siger Arne Rasmussen.
I forvejen er bankerne i stigende grad begyndt at tilbyde Mastercard til kunderne. Der har endda været spekulationer om, at visse banker end ikke tilbyder VISA/Dankortet, fordi de har større interesse i at få kunderne til at anvende Mastercard, som de tjener flere penge på. Den debat er blusset op i forbindelse med salget af Dankort-ejer Nets fra bankerne til de to amerikanske kapitalfonde Bain og Advent og ATP.
Er det korrekt, at bankerne udvider med Mastercard, som de tjener flere penge på?
»For os er det vigtigt, at kunderne bruger kort generelt, for vi tror, at det er billigere for samfundsøkonomien frem for kontanter. Man kan sige, at bankerne i dag betaler halvdelen af omkostningerne ved Dankortet og forretningerne den anden halvdel, så den vej rundt er der ikke nogen indtjening på Dankortet. På et udenlandsk kreditkort er der en normal forretningsmodel, hvor du har en indtjening. Ligesom når du laver avis, vil du også gerne tjene penge på at sælge avisen,« forklarer Arne Rasmussen, der dog ikke vil oplyse, om Mastercard vinder ind på VISA/Dankort målt på markedsandele.
Hos Nordea lægger leder af privatkunde-afdelingen Ken Adrian ikke skjul på, at banken tjener mere, når kunderne bruger deres Mastercard:
»Vi tjener mere end på VISA/Dankort, men vi har også en række udgifter til forsikringsdelen. Vi ser gerne, at kunderne har en række kort fra Nordea i pungen, og vi anbefaler, at man har flere kort, hvis det ene ikke virker. Det er god rådgivning,« siger Ken Adrian med henvisning til, at et Mastercard hos Nordea er forbundet med fordele som rejseforsikring, købsforsikring og for velhavende private banking-kunder også adgang til lounges i lufthavne.
Men I er dyrest på Mastercard ved rejser i Europa. Hvordan kan I forsvare merprisen?
»Det handler om at komme med tilbud, der virker for kunderne. Hvis der f.eks. er kunder med et stort rejseforbrug, kan der være behov for, at vi tilbyder noget lounge-adgang, der ligger som en del af Mastercard.«
Hos Lokale Pengeinstitutter, der forhandler kortaftaler hjem for bl.a Vestjysk Bank og Den Jyske Sparekasse, mener kortchef Rasmus Poulsen ikke, at man entydigt kan sige, at man tjener mere på Mastercard end på at kunderne bruger VISA/Dankort.
»Man skal også være opmærksom på, at der i forhold til tidligere er et kæmpestort misbrug af de her kort. Der er også større risiko for svindelsager ved Mastercard end ved VISA/Dankort.«
Erhvervs - og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har ikke svaret på en forespørgsel om en kommentar til de uigennemskuelige priser på brug af Mastercard.