Når regneopgaven er for let og lektiemængden for lille, står fagligt stærke elever i folkeskolen af.
Derfor skal folkeskolen have bedre og større fokus på gruppen af fagligt begavede »superelever«, mener formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, efter Berlingske beskriver, hvordan en superstudent anno 2015 med et gennemsnit på 12,6 var ved at blive smidt ud af folkeskolen i 7. klasse, fordi han kedede sig og ikke blev udfordret nok.
»Helt generelt er folkeskolen rigtig god for den brede midtergruppe, men vi taber bunden, og vi taber ikke mindst toppen,« siger Mette With Hagensen.
Hun ærgrer sig over, at fagligt stærke elever sommetider bliver ofre for, at lærere også skal have de fagligt svage elever med i undervisningen:
»Det, man oplever med et barn, der er fagligt stærkt, er, at man tænker: »Det skal nok gå«, for de klarer sig jo fint. Og så er fokus på at få løftet bunden, fordi det set fra et skolesynspunkt er vigtigere, at man får løftet de fagligt svage elever, så de har en mulighed for at komme videre.«
Ifølge forældreformanden er lige præcis et af formålene med folkeskolereformen, som trådte i kraft sidste år, at tage bedre hånd om alle elevgrupper. Og mens Mette With Hagensen ser store forbedringer på nogle skoler - særligt i form af de udskældte lektiecaféer, hvor der er tid til faglig fordybelse, og de fagligt stærke børn kan blive udfordret - så halter det fortsat med at rette fokus mod »supereleverne« på en stor del af landets folkeskoler.
»Vi har skullet lave undervisningsdifferentiering siden 1993, men det er ikke gået så godt med det. Nu har vi været i gang med en folkeskolereform i et år og ser mange nye initiativer. Det er blevet accepteret at tale om fagligt stærke elever og tale om talent, så vi er på vej, men området kan absolut forbedres,« siger Mette With Hagensen.