Den sødlige duft af nybagte boller og varmen fra ovnen fylder køkkenet i villalejligheden i Brønshøj, hvor ni-årige Clara Christensen bor.
»Vi skal have burgere. Vi har lavet burgerboller,« fortæller hun, kort før hun skal i gang med at tilberede resten af aftensmåltidet.
Det er Clara, der har bestemt aftenens menu. Helt fra hun var tumling, har hun været med i køkkenet.
»Jeg kan godt lide at lave mad, og jeg kan godt lide at glæde mig til at spise det bagefter. Jeg synes, det er sjovt, og jeg lærer noget nyt. Jeg kan godt lide at lave omelet. Det kan jeg nemlig lave helt selv. Jeg ved også godt, hvordan man laver pandekager. Jeg tror bare ikke, at jeg er helt klar til at lave dem selv,« fortæller Clara.
Lige som sin storesøster, Andrea, står hun omtrent en gang hver anden uge for aftensmaden med hjælp fra sin mor, Sofie Andreasen. I det daglige hjælper søstrene desuden deres mor med at skære grøntsager og skylle salat.
At Clara bliver fortrolig med at røre i gryderne derhjemme og får tjek på dej, deller og decilitermål er ikke helt almindeligt for børn på hendes alder. Blandt fem- til niårige deltager nemlig kun fire procent næsten dagligt i madlavningen derhjemme. Det samme gælder seks procent af børn mellem to og 16 år. Og hvert fjerde barn er kun med til at lave mad to gange om året – eller aldrig. Det viser en undersøgelse, som YouGov har gennemført for Arla forud for madfestivalen Copenhagen Cooking i næste weekend.
Undersøgelsen stemmer fint overens med tidligere forskning, der viser, at kun ganske få danske børn har ansvaret for madlavningen sammen med de voksne. Samtidig falder antallet over tid, fortæller sociolog og seniorforsker Margit Velsing Groth fra DTUs afdeling for ernæring.
»Det bekymrer mig. Af hensyn til folkesundheden skulle vi gerne have forbedret danskernes madvaner og have flere grøntsager i kosten. Det er lettere at ændre sine madvaner i en mere sund retning, hvis man har nogle grundlæggende kompetencer i madlavning, men børnene får ikke noget forhold til mad,« siger Margit Velsing Groth.
Spiser usundt når de flytter hjemmefra
Hun henviser til en amerikansk undersøgelse blandt 18-23-årige, som viser, at unge, der ofte selv tilbereder deres måltider, har sundere kostvaner og spiser mindre færdiglavet mad udefra, end de, der ikke selv går så ofte i køkkenet.
Helle Brønnum Carlsen, lektor i hjemkundskab ved Zahles Seminarium, mener også, at børnene rammes på deres sundhed, når de flytter hjemmefra, hvis ikke de får fingrene i maden fra barnsben.
»De får ikke øjnene op for, at »orv, dette her får det til at smage salt«, eller »hold da op, hvor skulle der meget smør i den kage«. De får slet ingen fornemmelse af, hvad der egentlig ligger bag maden. Så bliver man mindre kritisk og mindre reflekteret over, hvad man putter i munden,« siger hun.
Børnene forhindres også i at blive kritiske forbrugere, som kan stille krav til producenterne, mener Helle Brønnum Carlsen.
For Sofie Andreasen handler tiden med døtrene i køkkenet om at videregive egne værdier på kostområdet. Hun taler med dem om dyrevelfærd og om, hvad der er sundt at spise.
»Gryderetten med linser, den sagde du, var sund, mor,« siger Clara.
»Ja, fordi der var proteiner i,« svarer Sofie Andreasen.
»Det er en essentiel ting at lære at lave mad – at kunne koge et æg og bage et brød. Det lærer man ikke, hvis man ikke kommer i en eller anden form for mesterlære. Det opfatter jeg det også som, når hun hjælper mig i køkkenet, Det lærer hun nogle håndgreb af, som hun kan bruge, når hun en gang flytter hjemmefra,« siger hun.
Små tidrøvere
I Arlas undersøgelse mener 41 procent af forældrene, at deres børn ved for lidt om mad. Men det er i høj grad forældrene selv, der holder børnene ude af køkkenet. Mere end hver anden forælder mener nemlig, at det er for besværligt og tidskrævende at have dem med.
Ifølge undersøgelsen gælder såvel de travle karriereforældre som de mindre ressourcestærke familier, når det handler om indkomst.
»Til gengæld sender mange velstillede familier deres børn på madskole i for eksempel ferier. Men det er jo ressourcekrævende,« siger Helle Brønnum Carlsen, der derfor gerne ser flere husgerningstimer indført i skolen.
»Men lige som forældre får at vide, at de skal læse et kvarter med deres børn hver dag, skal forældre tage ansvar og lade deres børn have en fast maddag en gang om ugen,« fortsætter hun.
Det er Margit Velsing Groth enig i.
»Det er da rigtigt, at de små børn ikke er supereffektive, så ja, det bliver hurtigt en tidsrøver, men de større børn kunne man godt give noget ansvar og en fast maddag, hvor de tager ansvar for hele processen,« siger hun.
Hun opfordrer forældrene til at opleve tiden i køkkenet med barnet som værdifuldt samvær.
Sofie Andreasen nikker genkendende til, at det er mere besværligt at lave mad, når man samtidig skal holde øje med, at børnene ikke skærer sig i fingrene.
»Men det er en investering på længere sigt, og så er det en rar form for samvær. Man kan jo også gøre det en lørdag, hvor man har bedre tid,« siger hun.
DEBAT: Hvilke fordele og ulemper ser du ved børn i køkkenet? Del dine tanker under artiklen eller på facebook.com/berlingske