Da Henrik Tvarnø for år tilbage var dekan på det daværende Odense Universitet, bedyrede han efter sigende over for sine kolleger, at drømmejobbet ville være at sidde i spidsen for en stor fond.

Flere år senere, i 2008, gik drømmen i opfyldelse, da han blev udnævnt til at være direktør for den magtfulde A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal – i daglig tale A.P. Møller Fonden – en fond, der i sidste uge markerede sig gevaldigt ved at donere hele én milliard kroner til den danske folkeskole.

Pengene skal bruges til efteruddannelse af undervisere og skoleledere samt udvikling af undervisningsmetoder og hjælpemidler.

Når man forhører sig rundt i Henrik Tvarnøs professionelle netværk, der tæller universitetsmiljøet, Folketinget og altså i disse år Mærsk- og fondskredse, er jobbet som direktør for fonden og nyheden om donationen et symbol på Henrik Tvarnøs personlighed.

Han beskrives som forandringens mand. En mand, der vil være med til at sætte aftryk og bidrage til udvikling, fremdrift og nyskabelse. Og selv om det er bestyrelsesformand Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, der er beslutningstageren bag den store donation til folkeskolen, er det alligevel ikke underligt, at Henrik Tvarnø har været manden for at eksekvere en beslutning om økonomisk støtte til den danske folkeskole, som i disse tider er til heftig debat.

Han vil forandre til det bedre, og han beskrives ydermere som en herre, der ikke varmer om pengekassen, men er ivrig for at bruge penge for at få tingene til at ske. Det sker nu med folkeskolen, mens det for ikke længe siden også blev annonceret, at A.P. Møller Fonden har doneret 200 millioner kroner til en ny international skole på Nordhavn. Det er ikke bare i sin rolle for A.P. Møller Fonden, han har udvist iver for fremskridtet. Som rektor stod han også bag fusionen mellem Odense Universitet og en række uddannelsesinstitutioner, som blev til det, der i dag går under navnet Syddansk Universitet.

Den samme sang lyder fra den tidligere arbejdsplads i Folketinget, hvor Henrik Tvarnø blev udnævnt til direktør i 2001. Her overtog han direktørstolen efter intern uro i administrationen, men der gik ikke længe, før Henrik Tvarnø med svingende og autoritetsglødende stok fik bakset usikkerhed og gnidninger af vejen. Han vandt øjeblikkeligt respekt blandt de ansatte i administrationen ved klart at definere arbejdsgange og rollefordelinger.

På Christiansborgs bonede gulve fik han også sat fysiske afmærkninger som bevis på sin hang til at forandre. Med beslutninger om forskønnelsesprocesser og renoveringer tilfalder der en stor sjat ære til Henrik Tvarnø for, at Christiansborg er blevet et æstetisk venligere sted at arbejde, siden han tiltrådte som direktør.

{embedded type="node/feeditem" id="27175185"}

Kilder fremhæver desuden Henrik Tvarnøs store engagement. Som direktør for fonden har han et imponerende overblik over de mange ansøgninger, der dumper ind ad fondens brevsprække, til alle slags formål – store som små – der alle bliver behandlet og vendt med respekt og seriøsitet.

Netop den egenskab er god at have med sig og fremhæves som en væsentlig årsag til, at han i sin tid blev fondsdirektør. Med den store tombola af potentielle donationer og økonomiske prioriteringer er man i kontakt med mange slags miljøer og mennesker – fra kunstverdenen over politiske kredse og toppen af erhvervslivet til forsamlingshuset i Sønderjylland, der skal bruge et nyt tag. Hvad end det drejer sig om, møder Henrik Tvarnø ifølge kilder inden for fondsverdenen en mennesker i øjenhøjde.

Tvarnø har en baggrund som historiker og har skrevet bøger om Rom. Kultur og rødder har været en dominerede akademisk beskæftigelse for Henrik Tvarnø og matcher derfor også med A.P. Møller - Mærsk-universet, hvor historiske værdier værdsættes højt. På trods af Tvarnøs viden om oldtiden og romerriget beskrives han som en renæssancemand, der holder af god mad, vin og ture i teatret.