Endelig kunne han puste ud.

Efter to hektiske dage ved kommunernes topmøde i Aalborg, satte formanden for Kommunernes Landsforening(KL), Martin Damm, sig her til eftermiddag ind i sin bil og kørte mod Kalundborg, hvor han er borgmester.

Med sig hjem kunne han tage nogel dage med debatter, festlig middag og et par spydige ord rettet mod sin partiformand, Lars Løkke Rasmussen (V).

Politiko.dk tog en snak med kommunernes frontfigur i kampen mod det forhadte omprioriteringsbidrag for at blive klogere på, hvor kommunerne står nu. Om man er kommet tættere på regeringen, eller skellet er blevet større? Om modstanden i virkeligheden er en kamp for det kommunale selvstyre, fremfor reel frygt for borgernes kernevelfærd?

Det udfordrer vi Martin Damm på, og vi vil godt allerede advare nu, artiklen er for politiske aficionados.

»Nedprioriteringsbidrag«

På flygtningeområdet sætter Martin Damm hurtigt hak ved fremgang. Lars Løkke Rasmussen anerkendte i sin tale kommunernes udfordringer med at finansiere boliger til flygtninge, og det ser Martin Damm som en åbning i forhold til forhandlingerne om netop det ved topartsforhandlingerne i næste uge.

Så langt så godt.

Den anden store knast, der skulle høvles på ved topmødet, var det famøse omprioriteringsbidrag, som kommunerne ser som et misfoster i forhold til at yde god service til borgerne i daginstitutioner, skoler, ældrehjælp og andet borgernært velfærd.

Og så blev snakken fra bilen hurtigt mindre mild.

Nedprioriteringsbidrag, kaldte Martin Damm fra talerstolen omprioriteringsbidraget, som betyder, at kommunerne hvert år fra 2016 til 2019 skal sende 1 procent af budgettet til staten, svarende til ca 2,4 mia. kroner om året.

I år sender regeringen 1,9 mia. kroner tilbage til kommunerne til endnu ikke øremærkede områder, men hvor meget det beløb bliver næste år, skal kommunerne og regeringen først nå til enighed om, sandsynligvis til sommer.

Helt gal historiefortælling

Martin Damm, du kalder omprioriteringsbidraget for et nedprioriteringsbidrag, hvorfor kalder du det det?

»Det gør jeg jo, fordi hvis man gennemfører omprioriteringsbidraget, som man har vedtaget i Folketinget, så nedprioriterer man jo alt det, der sker i de danske kommuner, ved at tage penge fra kommuner og føre dem over til staten, så de kan bruge dem i stedet.«

I får jo næste alle pengene tilbage, så hvor stort er problemet reelt?

»Det er forskelligt fra kommune til kommune, men vi effektiviserer jo i forhånden hvert år. Det er vi nødt til ligesom alle andre for at få hjulene til at snurre. Det med at kommunerne må til at effektivisere også, det klinger jo noget hult. Hvis man kigger tilbage til 2009 til i dag, har vi udover at lave den interne omprioritering i kommunerne brugt 11.5 mia. kroner mindre og har måttet skille os af med omkring 30.000 medarbejdere. Så i det lys er det en lidt gal historiefortælling.

Artiklen fortsætter under billedet

I 2016 er det en halv milliard kroner, 98 kommuner samlet skal finde. Sådan helt hånden på hjertet, er det ikke muligt at finde det for jer?

»Men det er ikke 2016, vi taler om. Det er det system, man har lagt ind for 2017 og fremover.«

Men hvorfor brokker I jer over 2017 og de kommende år, når I ikke ved, hvor meget staten vil sende tilbage fremover? Det kunne jo være, I fik det hele tilbage?

»Ja, det ville da være godt, for hvis vi fik det hele tilbage, hvis man annullerede omprioriteringsbidraget, så ville det svare til, at man havde nulvækst. Men vi har aldrig bedt om penge, vi har bare bedt om, at vi ikke skulle af med penge for at drive kommunerne.«

Men hvad er problemet så lige nu, for der er jo ikke sagt noget om, hvor meget eller hvor lidt I får tilbage i 2017 og de kommende år?

»Nej, men da vi forhandlede i 2016, der fandtes ikke noget omprioriteringsbidrag i budgetloven. Nu har man vedtaget det i budgetloven i Folketinget. Når vi skal ind og handle økonomi i juni, er vi de facto nedskrevet 2,4 mia. I 2018 er vi de facto nedskrevet med 4,8 og i 19 med 7,2 mia. kroner samlet«

Til gengæld vil I jo få nogen af de penge tilbage, i år 1,9 af 2,4 mia. kroner?

»Vi kan jo ikke vide, hvordan det kommer tilbage. Hvis det kommer tilbage i en statslig pulje med en masse bureaukrati, så har det jo den implikation, at man fjerner dem, der er valgt til at prioritere i kommunerne, kommunalbestyrelserne. Det er jo derfor, de er valgt af borgerne, og hvis man hiver økonomi ud af kommunerne, så det er Folketinget, der sidder og prioriterer, så udvander man jo det lokale demokrati.«

Skal forhandle penge tilbbage over hegnet

Det er 1 procent af budgettet. Er det ikke meget fair, at Folketinget vil have lov til at målrette en vis portion penge til områder, de mener er vigtige?

»Det kan man da godt mene, men med den måde, vi har indrettet os på i Danmark, har vi en opgavefordeling, hvor kommunerne tager sig af nogle ting, regioner noget andet og staten noget tredje. Man skal huske på, at Folketinget er den lovgivende forsamling. Folketinget er jo ikke sat i verden for at sige, hvordan man skal gøre på et plejehjem eller på en skole.«

Så er det her i ligeså høj grad en kamp for at bevare kommunal selvbestemmelse, som det handler om den nære velfærd her og nu?

»Hvis man tager pengene fra omprioriteringsbidraget i den rene form, og bruger dem på noget helt andet, så er det jo bare en nedskæring. Det tror jeg må være åbenlyst.«

I har vedtaget et forslag fra Frederikshavns kommune, der giver jer mandat til at sige nej til omprioriteringsbidraget og nulvækst. ´Det betyder vel, at I under ingen omstændigheder tilslutter jer en ny økonomiaftale aftale med et omprioriteringsbidrag?

»Nej, sådan skal man ikke se det. Det er ikke et bundet mandat til bestyrelsen. Det er en opfordring til at lave en god økonomiaftale, det var det, topmødet sagde til os. For en økonomiaftale består af andre dele end omprioriteringsbidraget, og det er den samlede aftale, der er interessant for os.

Så du kan godt forestille dig, at du kan komme tilbage til kommunerne med en aftale, der indeholder et omprioriteringsbidrag?

»Man har vedtaget et omprioriteringsbidrag, og det er et flertal i Folketinget, der skal fjerne det, som mekanisme, hvis det skal fjernes. Vi kan så forhandle så meget som muligt tilbage over hegnet til kommunerne igen.«

Og skal det så være det fulde beløb 1 til 1, før I kan acceptere det?

»Det må være bestyrelsen, der tager stilling til det. Jeg ville nødigt have, at finansministeren sendte alle penge fra omprioriteringsbidraget tilbage, og så tager alt andet fra os. Det ville jeg synes, var en rigtig dårlig aftale, så succeskriteriet kan ikke være det. Nu må forhandlingerne til sommer vise, hvad der kommer ud af det, siger Martin Damm.