»Der kommer ikke nogen metro.«

Sådan svarer Kristian, da vi spørger ham, hvad han synes om, at der skal bygges en metro lige dér, hvor han sidder. På Mozarts Plads i Sydhavnens gamle arbejderkvarter. Og det holder han fast i. Nærmest som var det en religion.

»Der kommer aldrig nogen metro her. Hvorfor skulle der dog det?«

Kristian sidder i sin kørestol midt på Mozarts Plads. Selv om klokken kun er lidt over 10.00, har han knappet den første øl op. På bænken ved siden af ham sidder Bent. Lige præcis Bent og Kristian havde vi regnet med at møde, når vi skulle til Sydhavnen. De er stereotyper, men de findes altså, og der sidder flere med flaskeøl på de andre bænke.

Bent nikker samtykkende, når Kristian holder fast i, at der aldrig kommer en metrostation på Mozarts Plads.

Fotografen er godt i gang med at tage billeder af Kristian og Bent. Men pludselig stopper Bent ham. For han vil gerne have et billede af os på sit engangskamera. Det vil han bruge som postkort til venner og bekendte. Han sender mange postkort, fortæller han, mens han viser os sin samling.

»Jeg har japansk blod i årerne,« siger Bent.

»Du ligner også lidt en samurai med det hår der,« fastslår Kristian.

Bent fortæller, at han selv har klippet det. Det er helt karseklippet forrest, mens det bagerste er et par centimeter langt.

»Det er fuldstændig ligemeget, hvordan jeg ser ud.«

Der er ingen tvivl om, at Bent og Kristian har mange gode røverhistorier. Men fotografen og jeg skal videre. Vi skal møde flere mennesker. For hvad er Sydhavnen egentlig for en størrelse? Hvad er det for et sted, der nu bliver forbundet med resten af København med en lynhurtig metroforbindelse?

Vi bevæger os ikke ret langt, før vi møder en nydelig ældre dame, Ruth på 83, der lige har været hos frisøren for at bestille tid. Vi spørger hende straks, om hun bor i området, og om hun har boet der længe. Ruth bor lige rundt om hjørnet fra damefrisøren.

»Men jeg har ikke boet her så længe, så jeg er nok ikke den rigtige at tale med,« siger hun. Vi spørger hende, hvad »ikke så længe« betyder, og hun svarer: »Jeg har boet her i 23 år.« Både fotografen og jeg begynder at grine lidt, for det lyder nu som lang tid i vores ører. Vi er selv kun midt i 20erne.

»Jamen det er jo ikke lang tid, når man sammenligner med alle de andre. Mange har jo boet her hele livet,« fortæller Ruth.

Men så vil vi gerne høre lidt om, hvordan det er at være ny i kvarteret.

»Det er ikke så slemt. Der sidder da mange og drikker på Mozarts Plads. Men det gjorde der også, da jeg boede ved Enghave Plads. Her er meget fredeligt, men jeg bevæger mig alligevel ikke ud om aftenen,« fortæller hun.

Der er meget liv på Mozartsvej en solskinsfyldt tirsdag formiddag. Borgerne nyder det gode vejr på kvarterets bænke. Flere har deres hunde med, mens de nyder en formiddagsøl. De mange folk i gaderne er nok visualiseringen af, hvor mange i området der egentlig har fri hver eneste dag. Omkring 26 procent af borgerne i 2450 København SV er på kontanthjælp. Og dertil kommer dem, der er på pension, førtidspension og sygedagpenge. Størstedelen af dem bor i de gamle arbejderlejligheder i den »gamle del« af Sydhavnen.

En af dem, der bor i de gamle arbejderlejligheder, er Lydia. Hun har en kolonihave lidt uden for kvarteret, hvor hun cykler ud, når vejret er godt. Hun flyttede oprindeligt til Sydhavnen, fordi boligpriserne var lave. Det er de stadig, men de stiger, fortæller hun.

»Hver gang nogen flytter ud af de her lejligheder, bliver de renoveret. Så kan de tage mere for dem. Det bliver dyrt nu,« siger hun.

Hendes hjem er et helt almindeligt hjem i en klassisk »københavnerlejlighed«. Der er de ting, der skal være. Stue, altan, soveværelse, ekstra værelse og et lille køkken.

Lydia synes på den ene side, at en metro til området ville være rart, fordi det ville gøre forbindelsen til Indre By hurtigere.

»Men jeg synes, det vil være synd at ødelægge Mozarts Plads. De folk, der sidder der, gør jo ikke noget,« siger hun.

Da vi kommer ud af opgangen, møder vi en mor, der kommer gående med en barnevogn på den anden side af vejen. De er på vej ind til lægen lige rundt om hjørnet. De bor midlertidigt i Sydhavnen. De vil gerne væk. Området tiltaler ikke den unge mor.

»Vi manglede noget ret akut, fordi vi havde en lille ny på vej. Derfor tog vi, hvad vi kunne få,« siger hun.

Hun vil gerne bo tættere på centrum. Tættere på butikker, så hun kan shoppe. Derfor er den lille familie også stadig boligsøgende. Og når den rigtige lejlighed tættere på centrum byder sig, slår de til.

På vej mod bilen møder vi den lokale blomsterhandler. Hans butik ligger lige ved siden af bodegaen. Der står et par rollatorer og en el-scooter udenfor.

»Senere kommer der flere. Så holder de og fylder hele fortovet, mens de er inde og drikke øl med vennerne,« fortæller han.

Han har blomsterbutikken sammen med sin kone. Og blomsterhandleren har ikke været ramt af butiks­lukninger. Butikken kører godt.

»Hvis en af dem fra bænken dør, samler de andre en masse penge sammen til blomster. Sådan er de. Så smider de alt, de har samlet ind på disken, og køber blomster,« fortæller blomsterhandleren.

Hvis man ikke ved det, vil man ikke gætte, at postnummeret er 2450 København SV. De helt nybyggede lejlighedskomplekser ligger mellem kanaler. De nederste lejligheder har ikke en terrasse eller altan, men en bådbro. Mange med en lille båd, så de kan sejle væk direkte fra deres terrassedør. Og her sidder bestemt ikke nogen på en bænk med en pose guldøl. Selv om klokken efterhånden har passeret middag, er der ikke mange folk i gaderne. De er på arbejde. Vi møder Sandy, der skal til at spise frokost med sin mor, Nadia. De er flyttet fra Greve og bor nu på Sluseholmen.

»Da vi hørte om lejligheden, var vi lidt skeptiske. Vi tænkte, at man altid kunne prøve at finde noget andet. Men da vi så lejligheden, var vi solgt. Her er stille og rent og helt vildt flot. Vi har planer om at blive boende længe. Folk tænker automatisk grønlændere og alkoholikere, når man siger Sydhavnen. Men sådan er det jo slet ikke her,« siger Sandy.Hun håber, at der med tiden åbner flere restauranter og butikker. Hun savner også lidt flere steder at gå ud om aftenen, så hun ikke behøver at tage helt ind til Indre By. Sandy fortæller, at det primært er unge par med børn, der bor i de nybyggede lejligheder på Sluseholmen.

Længere nede af kanalen ligger tre unge mænd i en båd og nyder solen. Daniel og Martin bor i området. De vil begge hellere bo der end inde i byen.

»Vi flyttede hertil, fordi det er eksklusivt. Både bylivet, vandet og beliggenheden er helt i top. Der er jo ikke langt ind til Indre By på cykel. Og med en metro bliver det jo endnu hurtigere,« siger Daniel.

Ingen af dem kommer nogensinde ind til området omkring Mozarts Plads. Arbejderkvarteret. Det kommer de heller ikke til, så længe området er, som det er nu, fortæller de. Og Bent, Kristian og de andre fra området omkring Mozarts Plads bevæger sig heller ikke ud til Sluseholmen. Mon en metro kan ændre på det og kæde de to dele sammen?