»Folk er begyndt at kalde mig Mr. Jul«
De fleste læsere over 30 år kender »Nissernes Jul« skabt af ægteparret bag Rasmus Klump. Nu har Shane Brox taget sig kærligt af de populære figurer og givet dem en nænsom opdatering.
De fleste læsere over 30 år kender »Nissernes Jul« skabt af ægteparret bag Rasmus Klump. Nu har Shane Brox taget sig kærligt af de populære figurer og givet dem en nænsom opdatering.
»Folk er begyndt at kalde mig Mr. Jul. Det har jeg ikke selv tænkt på, men jeg kan da godt se det, for jeg har efterhånden beskæftiget mig med jul i mange år. De sidste fem-seks år har jeg arbejdet med jul året rundt, og lige nu er jeg i fuld gang med julen – i 2018!«
Shane Brox sidder i sin hyggelige lejlighed i en af Københavns gamle ejendomme med Kongens Have som nærmeste nabo. Troldmandens værksted er ganske vist i kælderen, hvor Shane p.t. arbejder på en stor model af Amalienborg til en kommende udstilling, men også heroppe i hans mørke eksklusive lejlighed dukker små finurlige detaljer op – hvilket man jo kun ville forvente hjemme hos det bedste bud på børnenes bedste klippe-klistre-ven efter salig Jørgen Clevin. Denne dag er hele spisebordet også dækket af det seneste projekt, der virker trygt og velkendt – og så alligevel ikke er helt, som man husker det ...