Sceneriet var på mere end en måde ekstraordinært.

Donald Trump havde sidste weekend inviteret sin gæst fra Japan, premierminister Shinzo Abe, med til sin Mar-a-Lago Club i Florida.

Da præsidenten kom ind til middagen med Abe lørdag aften, rejste gæsterne – fortrinsvis betalende private medlemmer af klubben – sig op og klappede.

Først var alt normalt, præsidentens gæster sad og spiste ved seks borde på den åbne terrasse med udsigt over havet. Men pludselig skete der noget uventet.

Richard DeAgazio, en af de betalende gæster i restauranten, fik en SMS fra en ven med en ildevarslende nyhed: Nordkorea har netop affyret et missil, der kan bære atomvåben, lød det. Richard DeAgazio så over mod præsidentens bord.

»Holy Moly!« skrev han kort efter på Facebook sammen med fotos, han tog af begivenheden.

Trump og Abe havde – som CNN senere formulerede det – omdannet deres middagsbord i det åbne til et situation room – betegnelsen for det sikrede rum i kælderen i Det Hvide Hus, som bruges til fortrolige drøftelser af nationale og internationale kriser.

For i stedet for at fortrække til et isoleret lokale fik de to statsledere dokumenter bragt ind til middagsbordet, hvor hjælpere med deres mobiltelefoners lygter oplyste dokumenterne ved bordet på den mørke udendørs terrasse. Noget der kunne kompromittere sikkerheden, hvis mobiltelefonerne blev brugt som kameraer eller lydoptagelser.

På offentliggjorte billeder på Facebook kunne man også se en åben computer på middagsbordet og Trump tale i sin mobil. Alt mens de betalende gæster i restauranten kunne følge med.

Situationen rejste kritiske spørgsmål om, hvordan Trump vil håndtere sikkerhedspolitiske kriser.

»Der er ingen undskyldning for at lade en international krise udspille sig foran en flok medlemmer af en »country club« som en slags middagsteater,« lød det på Twitter fra Nancy Pelosi, minoritetsleder for Demokraterne i Repræsentanternes Hus.

Nu er der intet overraskende i, at Donald Trumps politiske modstandere benytter en sådan situation til et angreb. Særligt ikke fordi Trump i høj grad kom til magten ved at kalde Hillary Clinton en forbryder, der burde sidde i fængsel, fordi hun som udenrigsminister havde brugt en privat server til e-mails og dermed brød regler for statens sikkerhed.

Men scenen fra Mar-a-Lago er blot ét eksempel på, hvordan drama, splittelse og uforudsigelighed har præget Donald Trumps første måned som præsident.

Alene den seneste uge har udover »middagsteatret« også budt på en fyring af Trumps nationale sikkerhedsrådgiver og et spektakulært pressemøde torsdag i Det Hvide Hus. Under det timelange pressemøde lavede Trump et stormløb på pressen, som han angreb for at være »ude af kontrol«, anklagede sin efterretningstjeneste for »ulovlige« læk og erklærede, at hans administration »kører som en fintunet maskine«.

Drama er det blevet det nye sort med Trump i Det Hvide Hus.

»Hvor der intet drama var under Obama, har vi nu fået et altomfattende drama,« siger John Feehery, en republikansk strateg, til New York Times.

»Drama er det nye normal. Folk vil begynde at vænne sig til det nye normal, men vil også blive udmattede af det.«

Til gengæld finder John Feehery det helt forudsigeligt, da Trump under sin valgkamp netop »lovede at forstyrre« den etablerede orden og at stå i spidsen for et opgør mod eliten i Washington, herunder sit eget republikanske parti.

Et nødvendigt opgør som Trump også fastholdt i sin indsættelsestale 20. januar.

»Mens de festede i nationens hovedstad, så var der meget lidt at fejre for de familier, som kæmpede ude i landet,« sagde Trump og understregede, at der var en revolution i gang.

»Fra dette øjeblik er det »Amerika først«.«

Som ny præsident har han også den første måned vist handlekraft i forhold til sine valgløfter. Og han har gjort det ved præcis at være den forstyrrende kraft, som han lovede sine vælgere at være.

Han har underskrevet det ene dekret efter det andet, herunder dekreter der afslutter frihandelsaftaler, sætter ny fart på deportationer af illegale mexicanere, forbyder indrejse til USA for alle flygtninge og borgere fra syv muslimsk dominerede lande, reducerer reguleringer for finansindustrien og begrænser lobbyisters magt.

Men det er ikke sket uden intense magtkampe.

Han har anklaget sin efterretningstjeneste for ulovlige læk. Han har næsten dagligt anklaget pressen for at stå bag »falske nyheder«. Han har erklæret sig klar til at bruge et sjældent brugt indgreb kaldet »go nuclear« for at sikre, at hans nominerede til den ledige stilling i højesteret bliver udnævnt. Han har frabedt sig besøg af den mexicanske præsident, Enrigue Peña Nieto, hvis Mexico ikke vil betale for hans mur på grænsen mellem USA og Mexico – hvorefter Nieto aflyste mødet i Washington. Og han har åbent kritiseret dommere for at være »politiske« i sagen om indrejseforbuddet og efter ti dage fyret den fungerende justitsminister, fordi hun afviste at bakke op om forbuddet.

Trump har allerede skabt store forandringer, men han har også allerede lidt store nederlag.

Det midlertidige indrejseforbud for alle flygtninge og borgere fra Syrien, Iran, Irak, Libyen, Somalia, Sudan og Yemen er foreløbigt suspenderet, efter en appelret har underkendt indrejseforbuddet og dermed sat en grænse for præsidentens magt.

Obama Care, den offentlige sygesikring som Trump lovede at fjerne eller erstatte på sin første arbejdsdag som præsident, vil der med præsidentens egne ord nu måske først blive gjort noget ved i 2018.

Og så er der skandalen om den nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn, som Trump reelt fyrede forleden, efter at Flynn var blevet afsløret i angiveligt at drøfte at ophæve sanktionerne mod Rusland i en telefonsamtale med den russiske ambassadør i Washington og efterfølgende vildledte vicepræsident Mike Pence om indholdet af samtalen.

Den sag vil forfølge Trump og kunne give ham store problemer, eftersom selv fremtrædende senatorer fra hans eget parti vil til bunds i den konkrete sag og også have kortlagt, hvor tæt Trump og hans rådgivere har været på den russiske præsident Vladimir Putin og hans styre. Ifølge New York Times har aflytninger af folk i Trumps kampagnestab afsløret, at flere af dem havde kontakt til russiske agenter under den nylige amerikanske valgkamp.

Den republikanske senator John McCain har i en pressemeddelelse i en skarp tone beskrevet USAs nationale sikkerhedsapparat for lige nu at være »dysfunktionel«.

Og på en militærkonference forleden udtrykte general Tony Thomas, chef for militærets kommando for specialstyrker, bekymring over, at uroen i den amerikanske regering fortsætter, da USA er et land i krig.

Men splittelsen, der har præget Donald Trumps første måned som præsident, bekymrer ikke støtter.

»Demokrater må nu se i øjnene, at meget af deres elskede, fejlagtige politik er ved at blive brændt, og asken spredt ud over landet,« skriver Conrad Black, forfatter til bøger om Franklin D. Roosevelt og Richard M. Nixon, i en kommentar i National Review. Han er sikker på, at Trump vil lykkes, fordi han har en politik, der rammer den brede vælgerskare. Og han finder, at Trumps første besøg af statsledere er gået rigtig godt, at den »absurde overreaktion« mod indrejseforbuddet er ved at fortage sig, og at det nu er et ustoppeligt faktum, at Trump heldigvis er præsident.

Conrad Black ser allerede frem til det store politiske slag, hvor Trump går i krig med »råddenskaben« i det politiske system, erstatter Obama Care med en sundhedsreform og lancerer en skattereform, der kan sænke selskabsskatten og skatten på lavere indkomster.

»Mens den ekstreme bitterhed fra valgkampen og fjendskabet mellem Trump og de traditionelle medier viser, at det ikke har været nogen dans på roser, er der stadig nyheder og forventninger for Trump-støtterne.«

Michael Bjerre er USA-korrespondent for Berlingske.

Kilder: National Review, FOX News, CNN, New York Times, Washington Post, Wall Street Journal, Facebook, Twitter, pressemeddelelser.