LONDON: Livet i Syrien var for 15-årige Nadia og hendes familie et helvede, men flugten til Europa væk fra krigens rædsler – hvor en raket blandt andet raserede deres lejlighed i byen Homs – var ikke meget bedre.

Først flygtede Nadia med sin mor, far og hendes to mindre brødre på fire og ti år til den syriske hovedstad, Damaskus. Derfra flygtede familien videre til Egypten og Libyen, men overalt blev den mødt af mistillid og ofte overfaldet verbalt, truet med våben og bedt om at skrubbe hjem til Syrien.

Særlig ubehageligt for Nadia var det, da en mand i Libyen ønskede at gifte sig med hende, men da han blev afvist, truede han familien med, at han ville slå Nadia ihjel.

Familien tog derpå en beslutning om at betale 1.500 dollar per person for at komme med en båd over Middelhavet til Europa. Menneskesmuglere lover flygtninge, at de vil rejse med komfortable både med køkkener, badeværelser og legetøj til børnene.

Men rejsen var for Nadias familie som så mange andres et helvede. 150 flygtninge, herunder dusinvis af børn, blev stuvet sammen på en lille, synkefærdig båd uden kaptajn – blot efterladt alene til selv at styre båden. Snart tog den vand ind. Først sad de alle i vand til anklerne, men snart havde de også våde bukser og var alle overladt til en uvis skæbne ude på Middelhavets bølger.

»Mine brødre spurgte min mor, om vi skulle dø,« forklarer Nadia i en ny rapport, som Red Barnet har fået lavet, og som indeholder en stribe interview med syriske flygtninge, som i den seneste tid er nået til Italien, fordi de har været så heldige, at de er blevet reddet af den italienske kystvagt.

Nadia og hendes familie er i dag foreløbig endt i Milano, men familien drømmer om Danmark.

»Vi håber, at vi vil finde vej til Danmark, hvor min tante bor,« siger hun. »Så snart jeg kommer dertil, vil min bror Human og jeg gerne i skole.«

En tvivlsom drøm

Om Nadias drøm om Danmark går i opfyldelse er dog tvivlsomt, eftersom reglerne i Dublin-konventionen fastslår, at man kun kan søge om asyl i det første land, man ankommer til i Europa.

Men i lyset af den humanitære krise i Syrien, der for første gang siden Anden Verdenskrig har fået antallet af fordrevne i verden til at overstige 50 millioner mennesker, kommer både FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, og Red Barnet nu med en indtrængende appel til Europa, herunder Danmark, om at tage flere syriske flygtninge af humanitære grunde.

Over halvdelen – 53 procent – af alle verdens flygtninge i 2013 kom fra blot tre lande – Syrien, Afghanistan og Somalia, påpeges det i UNHCRs årlige rapport over globale tendenser, der udkommer i dag på FNs Internationale Flygtningedag.

Alene sidste år var der 2,47 mio. syriske flygtninge, mens der var 6,5 mio. internt fordrevne i Syrien.

»Så der er ingen tvivl om, at den meget store stigning, vi har set, skyldes syrere, der har måttet flygte både ud af landet og inde i landet,« siger Pia Prytz Phiri, UNHCRs repræsentant for Nordeuropa, til Berlingske.

En uoverskuelig byrde

UNHCR gør det også klart, at den humanitære krise i Syrien nu er en næsten uoverskuelig byrde for landets naboer, herunder for Libanon, der nu er det land i verden med flest flygtninge i forhold til indbyggere.

Næsten hver femte indbygger i Libanon var ved udgangen af 2013 flygtning, eftersom 178 ud af 1.000 indbyggere var flygtninge, fortrinsvis fra krigskedlen Syrien.

En meget stor del af de syriske flygtninge er børn, og 50 procent af alle verdens flygtninge var i 2013 således også børn under 18 år – det højeste antal i et årti.

»Der er for øjeblikket flere syriske flygtningebørn end libanesiske børn i Libanons skoler,« siger Pia Prytz Phiri.

»Der er brug for, at der vises solidaritet med de lande, der tager imod næsten ni ud af ti flygtninge, og som oftest er fattige nabolande til lande med krige og konflikter. Derfor opfordrer vi til, at flere lande i verden – herunder europæiske – tager imod flygtninge fra det første asylland. Hvis man sammenligner det antal, der er kommet til Europa i 2013, med antallet af flygtninge på verdensplan, så er det en meget lille andel – godt ti procent. Samtidig er der visse lande i Europa, der tager et større ansvar – heriblandt Tyskland og Sverige – og da appellerer vi til, at flere lande i Europa viser mere solidaritet.«

Samme budskab lyder fra Red Barnet.

»Vi kan ikke bare overlade ansvaret til de lande, der har grænser i Sydeuropa, hvor de syriske flygtninge kommer til. Vi er også i Nordeuropa nødt til at tage vores del af ansvaret for at beskytte ikke mindst børnene. Vi appellerer til, at Danmark nu går ind og ser på, om det ikke er tid til at hæve kvoten for kvoteflygtninge, så vi tager et større ansvar, ligesom Norge, Sverige og senest Tyskland har gjort,« siger Janne Tynell, pressechef i Red Barnet.

Tyskland var det land i verden, der modtog flest nye ansøgninger om asyl sidste år, men på trods af dette har indenrigsministrene fra Tysklands delstater aftalt, at Tyskland vil genbosætte 10.000 flere flygtninge fra Syrien og dermed bringe Tysklands tilsagn op på samlet 20.000.

Andre EU-medlemslande har – tilsammen – tilbudt at tage imod omkring 5.000 flygtninge fra Syrien.