Instruktør Birgitte Stærmoses første spillefilm »Værelse 304« blev kun set af 1.792 danskere i biograferne, men det tegner allerede til, at der er flere på vej ind for at se »Darling«, der havde premiere i sidste uge. Da man plejer at sige, at det kræver tre til fem film for en instruktør at finde sig selv, er Birgitte Stærmose i en filmanmelders øjne allerede godt på vej.

»Darling« har fået fire stjerner i samtlige betydende medier og i nærværende avis skrev Louise Kidde Sauntved blandt andet:

»Hun går tæt på pillemisbrug, knyster, opsvulmede knæ, sved, tårer – vi hører endda lyden af udmattelsens seje bræk-stråle i en skraldespand. Alt det grimme, der gemmer sig bag de svævende øjeblikke og de dukkeagtige tylskørter, kommer frem i lyset og bliver fremstillet så intimt som de kærtegn, der mangler mellem ægteparret. Det er råt, poetisk og aldeles fremragende fortalt.«

Birgitte Stærmose er 54 år art-cinema-instruktør med stort A. Det vil sige, at hun gerne laver de smalle film. Ikke den slags film, der kører i tredje gear ned ad de brede boulevarder, men den slags, der smadrer gearkassen ved at forsøge sig i mange forskellige retninger, og heldigvis for det. Hun er uddannet på en filmskole i USA, der ikke ligner Den Danske Filmskole. Som hun tidligere har sagt i et interview med Politiken:

»På Den Danske Filmskole vælger man lige fra begyndelsen, om man vil lave dokumentar eller fiktion, hvorimod jeg er uddannet i begge dele. Og det er jeg enormt glad for. Den Danske Filmskole er jo meget håndværksbaseret. De har nogle retninger, og man lærer meget hurtigt at arbejde med bestemte funktioner. Hvorimod jeg har gået på en skole, som var mere kunstbaseret. Det var en skole, hvor man skulle finde ud af, hvilken slags filmkunstner man var, og så blive dygtig bagefter – i stedet for at blive dygtig og så ikke vide, hvad man er for en.«

Danica Curcic i vild transformation: Jeg var nervøs for om jeg kunne

Op gennem 00erne forsøgte Stærmose sig både med dokumentarfilm og korte fiktionsfilm, hvor den mellemlange »Istedgade« vakte opmærksomhed, ligesom dokumentarfilmen »Ønskebørn« gjorde det.

Den første spillefilm »Værelse 304« blev prist mere for sin narrative struktur og de æstetiske valg end for sin samlede virkning og stjernevurderingerne vendte både op og ned. Inden sin aktuelle biograffilm har hun både instrueret tre afsnit af første sæson af TV2s TV-serie »Norskov« og skrevet manuskriptet til Christina Rosendahls »Idealisten« sammen med instruktøren, Lars K. Andersen, og Simon Pasternak.

Allermest glæder vi os dog til at se hendes tredje spillefilm, så vi kan finde ud af, hvordan hendes aftryk som instruktør ser ud i detaljer. Vi vil gerne se flere film og flere fejl fra hendes side. For nylig gav hun nemlig følgende råd til kvindelige instruktører på CPH-Pix’ hjemmeside:

»Tro på jer selv, og før jer frem som om I havde verdensherredømmet. Opsøg andre kvinder og dan et netværk. Det er det, drengene gør. Tag nogle chancer og lav for Guds skyld nogle fejl undervejs!«