Fødende vender ryggen til hospitalerne
Et stærkt stigende antal gravide vil hellere føde derhjemme eller på små, private fødeklinikker. Der er for travlt på de store offentlige fødeafdelinger, og det skaber utryghed, lyder forklaringen.
Et stærkt stigende antal gravide vil hellere føde derhjemme eller på små, private fødeklinikker. Der er for travlt på de store offentlige fødeafdelinger, og det skaber utryghed, lyder forklaringen.
Hjemme i stuen hos Ditte Wollbrecht og Rasmus Larsen i Holbæk står et oppusteligt badekar.
Det rummer 450 liter vand, og parret har testet, at vandvarmeren kan følge med, når 26-årige Ditte Wollbrecht om 14 dage har termin, og lille Falke gerne skulle komme trygt og sikkert til verden.