Alle klappede i deres hænder, da Amagerbankens bestyrelsesformand Niels Erik Nielsen for lidt under et år siden - i forbindelse med forrige kapitaludvidelse - trak en kanin op af hatten, som hed Karsten Ree. Den tidligere Den Blå Avis-ejer smed 450 millioner kroner i Amagerbanken og ejede dermed pludselig 30 procent.

Siden da har bestyrelsesformand Niels Erik Nielsen - i daglig tale N.E. Nielsen - formentlig snarere haft mareridt over nogle af de udtalelser, som storaktionæren er kommet med. For det har været tydeligt for enhver, at Karsten Ree ikke har været vant til, at selv den mindste udtalelse har betydning for Amagerbankenaktiens kursudvikling:

»Det har ikke været så kønt, og det har skabt unødig uro, at Karsten Ree kommer med udmeldinger, der peger i hver sin retning - endda på en og samme dag. Det gør, at aktien har udviklet sig til en meget risikabel aktie, som bliver fravalgt af mange og omvendt tiltrækker en speciel type investorer,« siger formueforvalter i Formue­pleje, Thomas Berngruber.

Også Carsten Tanggaard, professor på Aarhus Universitet, kritiserer de skiftende udmeldinger fra Karsten Ree:

»Det er et ret stort problem, at et børsnoteret selskab ikke har mere styr på deres kommunikation og de udmeldinger, der kommer fra virksomhedens ledelse og deres storaktionærer i en kritisk tid, siger han.

Holdninger i alle retninger

Storaktionæren er kommet med udmeldinger, der stritter i stort set alle verdenshjørner - den ene dag vil han gerne tegne nye aktier, den næste dag vil han ikke. Den ene dag vil han have administrerende direktør Jørgen Brændstrup fyret, den næste dag skal han blive. Og hver gang er aktiekursen enten skudt mod himlen eller faldet tungt mod jorden.

Årsagen til, at Karsten Ree til tider har virket som en elefant i en glasbutik, er, at der er stor forskel på at være professionel investor i en børsnoteret virksomhed, hvor alle informationer skal sendes ud i en fondsbørsmeddelelse, og at være en ligefrem, åbenmundet og driftig forretningsmand, der er vant til at være herre i eget hus.

Karsten Ree har svært ved at vænne sig til den børsnoterede verden, han er trådt ind i. Alligevel sidder aben på bestyrelsesformand N.E. Nielsens og administrerende direktør Jørgen Brændstrups skuldre:

»Man kan sige, at Karsten Ree er lidt undskyldt, fordi han ikke er så vant til de børsnoterede selskaber, men netop derfor burde Amagerbanken nok have fortalt ham, hvordan man kommunikerer i sådan et selskab,« siger Carsten Tanggaard.

Samme melding kommer fra formueforvalteren:

»Man kan sige, at Karsten Ree har opført sig ret uprofessionelt. Men det samme kan siges om Amagerbankens ledelse, som burde have klædt storinvestoren på gennem rådgivere, så han kunne navigere i den nye verden. For det har på mange måder været et meget unormalt forløb, Amagerbanken netop har været igennem, fordi han har været så åbenmundet,« siger Thomas Berngruber.

Ree erkender problem

Karsten Ree erkender, at han selv har bidraget til usikkerheden med skiftende udmeldinger:

»Jeg har ændret holdning undervejs. Jeg blev skuffet og ked af det, da meddelelsen om, at der skulle findes flere penge, kom, og jeg havde ikke umiddelbart lyst til at skyde flere penge ind. For det var ikke forudsætningen for, at jeg gik med sidst,« siger Karsten Ree.

Storaktionæren forklarer dog, at han efter lang tids overvejelser og yderligere indsigt i Amagerbankens kritiske porteføljer fandt troen på, at myndighederne med Finanstilsynet i spidsen nu havde fundet det grimmeste, som gemte sig i banken:

»Når alt kommer til alt, handler det jo alene om, hvorvidt man vil smide gode penge efter dårlige, eller om man tror på, at man kan redde investeringen. Og der må jeg jo have valgt det sidste,« siger Karsten Ree.