Flykaos skaber undtagelsestilstand i Spanien
Spanien indfører undtagelsestilstand på grund af strejke blandt landets flyveledere. 250.000 turister er lige nu fanget i flykaoset. Luftrummet åbnes tidligst søndag. 3000 danskere ramt. Opdateret 13:29
Spanien indfører undtagelsestilstand på grund af strejke blandt landets flyveledere. 250.000 turister er lige nu fanget i flykaoset. Luftrummet åbnes tidligst søndag. 3000 danskere ramt. Opdateret 13:29
Den spanske regering har på et hastekaldt møde besluttet at indføre undtagelsestilstand. Det sker efter en ulovlig strejke blandt landets flyveledere, der lige nu rammer mere end 250.000 turister i hele verden.
- Vi har truet med at indføre undtagelsestilstand, hvis situationen ikke forbedrede sig. Nu er det helt tydeligt, at situationen ikke er forbedret - derfor indfører vi nu undtagelsesstilstand, siger Spaniens vicepremiereminister Alfredo Pérez Rubalcaba.
Undtagelsestilstanden betyder, at de strejkende flyvelederer skal tilbage på arbejde, og at de bryder loven ved at blive væk. De risikerer i værste fald at blive fængslet.
Billedserie:
Overalt i Europa sidder tusindvis af flyrejsende og venter forgæves på at komme ud eller hjem fra ferie. Den spanske regering har indsat militære flyveledere i et forsøg på at sætte så mange af de rejsende på vingerne, men luftrummet i Spanien åbnes tidligst søndag.
- Spansk luftrum vil være lukket indtil i morgen (søndag, red.). Men hvis situationen bliver normaliseret kan luftrummet åbnes tidligere, siger Alfredo Pérez Rubalcaba.
Derfor har de store flyselskaber Ryan Air, SAS og Iberia i dag aflyst alle afgange. Det betyder blandt andet, at 3.000 danske turister fra Star Tours lige nu er fanget uden fly.
- Der er kun dårligt nyt til vores gæster. Vi får ikke gæster afsted i dag. De får nu at vide, at de skal tage på hotel eller tage hjem, hvis de hellere vil det. Vi forsøger også at finde senge til alle, der venter på at komme hjem til Danmark. Det er en forfærdelig dag for alle, siger Stig Elling fra Star Tours.
Rejseselskabet har oprettet et beredskab til alle ramte gæster på telefon 33 47 91 81.
Opdateret klokken 13.29