Det oplyser det finske selskab i en meddelelse forud for, at det senere tirsdag afholder en kapitalmarkedsdag i London, hvor det giver investorer og analytikere mulighed for at få et bedre indblik i forretningen.

Metso har som målsætning af have en overskudsgrad på 15 pct. af driftsresultatet, EBITA, i 2017. Den målsætning er der ikke ændret på, men finnerne erkender, at det bliver sværere at nå i mål. Sidste år havde selskabet en overskudsgrad på lidt over 12 pct.

I tirsdagens meddelelse oplyser den finske koncern desuden, at den fastholder forventningerne til årets resultat, og det kommer tilsyneladende som en overraskelse blandt investorerne, for Metso-aktien stiger omkring 5 pct. efter nyheden.

I år venter selskabet en omsætning på 3-3,2 mia. euro og en overskudsgrad før særlige poster på 12,5 pct.