Flertallet bag grænsekontrolaftalen vakler
Regeringen risikerer overraskende at komme i mindretal om den permanente grænsekontrol. S og SF vil have sagen i folketingssalen, og her smuldrer regeringens flertal.

Regeringen risikerer overraskende at komme i mindretal om den permanente grænsekontrol. S og SF vil have sagen i folketingssalen, og her smuldrer regeringens flertal.

Regeringen og Dansk Folkeparti risikerer at miste flertallet bag den permanente grænsekontrol.
Socialdemokraterne, SF og de Radikale kræver den kontroversielle sag i folketingssalen, hvor de vil tvinge regeringen til at trække det aktstykke tilbage, som skaffer de nødvendige midler til nye toldstationer, flere toldere og øget overvågningsudstyr. I stedet for grænsestationer vil oppositionen bruge pengene på toldere og politifolk.
Får oppositionen opbakning fra 90 mandater, kommer VKOs model i mindretal.
»Jeg vil forholde mig til det, når det ligger i salen, for der kommer nye oplysninger frem hver eneste dag,« siger han.
S-SF har tidligere udtalt sig positivt om regeringens plan, men finansordfører Morten Bødskov (S) afviser al snak om en kovending:
»Det her forslag er af så principiel betydning med den debat, der har været, at det skal behandles i Folketinget« siger han.
Det er uklart, hvordan de fire nordatlantiske mandater vil forholde sig til spørgsmålet. Lars-Emil Johansen fra det grønlanske Siumut-parti erklærer sig uafklaret.
Omvendt er der også vaklen i Venstre. Partiets mangeårige folketingsmedlem og tidligere minister Britta Schall Holberg kritiserede i går grænseaftalen i hårde vendinger. Nu vil hun ikke tage stilling til, hvordan hun stemmer:
»Det er helt nyt for mig, så jeg er nødt til at gå hjem og se på, hvad pokker det er for noget. Jeg er nødt til at være dig svar skyldig,« siger hun.
Regeringspartiernes politiske ordførere beskylder S-SF for at løbe fra deres egen politik.
»Socialdemokraterne har tidligere bakket op om det her, så jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at de vil stemme imod deres egen politik. Derfor tror jeg fortsat, at vi fastholder 90 mandater,« siger Carina Christensen (K).
Den permanente toldkontrol ved den danske grænse har de seneste dage mødt tiltagende kritik fra EU, dansk erhvervsliv og ikke mindst Tyskland.
INFOshop: 2020-planer deler danskerne