Barnet i maven risikerer at blive født med hjerneskader, hæmmet vækst eller specielle ansigtstræk, hvis moderen drikker alkohol under graviditeten.
Derfor mener et politisk flertal bestående af de Radikale, Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti, at det skal være muligt for myndighederne at tvangsindlægge gravide med alkoholproblemer.
»Vi kan nå rigtigt langt med frivillighed, men vi må bare erkende, at der i dag er en lille restgruppe, som vi ikke kan nå med de eksisterende tilbud,« siger Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, med henvisning til, at de gravide i dag selv kan bede om at blive indlagt, men at de selv bestemmer, hvis de vil udskrives igen, så de kan drikke videre.
Hun bliver bakket op af den radikale sundhedsordfører, Marlene Borst Hansen:
»Vores klare sympati ligger hos det ufødte barn og muligheden for, at det får den bedst mulige start på livet, og det overskygger moderens frihed til at drikke så meget alkohol, hun vil,« siger hun.
Hos Dansk Folkeparti, der også er åben over for en lovændring, mener man dog, at tvangsindlæggelser kun bør ske, hvis den gravide i første omgang selv har bedt systemet om hjælp:
»Vi skal ikke ud og tage fat i gravide i samfundet og sige: »Du drikker for meget, så nu skal du tvangsindlægges«. Det skal kun gælde for de kvinder, der selv frivilligt er kommet til systemet og har bedt om hjælp,« lyder det fra Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt.
Den socialdemokratiske sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, mener derimod ikke, at det er en problemstilling, han som politiker med det samme skal svare ja eller nej til:
»Det er et spørgsmål, vi skal diskutere hos sundhedsministeren. Så jeg har ingen socialdemokratisk melding. Jeg synes bestemt, man skal gøre noget for de her kvinder. Om tilbuddet skal omfatte, at der skal være mulighed for tvang, det vil jeg ikke svare på,« siger han.
»Loven er fuldstændig ubrugelig«
Den nuværende lovgivning indebærer, at landets kommuner har mulighed for sammen med den gravide at indgå aftale om frivillig tilbageholdelse på et opholdssted. Kommunen skal altså have kvindens samtykke, før hun kan tilbageholdes og indlede sin behandling.
Men ifølge Socialministeriet er der tale om et fåtal af kvinder, som rent faktisk får tilbuddet om tilbageholdelse. Derfor er May Olofsson, overlæge på Hvidovre Hospital med mange års erfaring med gravide stof- og alkoholmisbrugere, heller ikke i tvivl om, at den nuværende lovgivning skal ændres. Hun håber, at en eventuel lovændring kan komme til at ligne den norske lov, der giver norske myndigheder mulighed for at tvangsindlægge gravide med misbrugsproblemer.
»Den lovgivning, vi har i Danmark, er ikke noget værd, fordi kvinden selv skal sige, at hun vil tvangstilbageholdes. Når så hun har sat sin underskrift, kan hun fortryde ti minutter efter, og man bliver nødt til at ophæve tilbageholdelsen. Der er så mange restriktioner på den lovgivning, at den er fuldstændig ubrugelig,« siger May Olofsson og tilføjer:
»Hvis ikke der kommer en lovændring på området, så vil der fortsat blive født svært handicappede børn, hvis handicap kunne have været forebygget«. I Norge har man siden 1996 haft en lovgivning, der har gjort det muligt at tvangsindlægge gravide med misbrugsproblemer, som risikerer at skade barnets helbred.
På Borgestadklinikken, der er en af Norges største privatklinikker for gravide med misbrugsproblemer, bliver der hvert år tvangsindlagt omkring 15 gravide misbrugere med det formål at beskytte fosteret mod de skader, som stoffer og alkohol kan medføre.
Når kvinderne ankommer til klinikken, bliver de mødt af blandt andet både læger, jordemødre, terapeuter og børneværnspædagoger, som hjælper dem gennem behandlingen. Ifølge sektionsleder Liv Siljan lader det til, at antallet af tvangsindlæggelser i Norge er på vej ned:
»Mange kvinder vælger at tage imod behandlingen frivilligt, når de ved at myndighederne har mulighed for at tvangsindlægge dem,« fortæller Liv Siljan, som mener, at paragraffen ligefrem har en forebyggende effekt.
Tre måneder efter, at den gravide er blevet tvangsindlagt, vurderer det sundhedsfaglige personale sammen med de sociale myndigheder, hvorvidt man skal opretholde tvangen. Ifølge Liv Siljan vælger mange norske kvinder frivilligt at forlænge tvangsindlæggelsen.