Tirsdag gør partilederne i blå blok sig klar til endnu en dag med tunge regeringsforhandlinger. Og helt centralt står spørgsmålet om, hvorvidt Dansk Folkeparti er villig til at debutere som regerinsparti.

Står det til flertallet af et repræsentativt udsnit af befolkningen, som Gallup har spurgt for Berlingske, bør det netop være tilfældet. Således ønsker 60 procent af de 1.044 svarpersoner, at Kristian Thulesen Dahl og co. tager ministerposter. Under hver fjerde er uenig.

{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}

Presset på Dansk Folkeparti kommer efter, at danskerne til folketingsvalget i torsdags gjorde Dansk Folkeparti til det største parti i den sejrende blå blok. Partiet fik 37 mandater og distancerede dermed Venstre, der måtte nøjes med 34.

Det står fast, at Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen skal stå i spidsen for en kommende regering, men hvilke partier der skal fordele ministerrovet, er langtfra afgjort endnu.

I weekenden kuldsejlede mulighederne for en flertalsregering med samtlige borgerlige partier. Dermed måtte Lars Løkke Rasmussen mandag gå til Dronningen for at få mandat til i stedet at afsøge mulighederne for en borgerlig mindretalsregering. Det bliver ikke let, men »ladesiggørligt«, lød det fra Løkke.

De fleste iagttagere af dansk politik anser det for mest sandsynligt, at de igangværende regeringsforhandlinger ender med en regering bestående af enten Venstre og Dansk Folkeparti eller af Venstre alene. Danskerne gør det i Gallup-undersøgelsen klart, at en VO-regering er at foretrække. Således svarer 53 procent en VO-regering, mens 32 procent ønsker en ren V-regering, når de alene bliver stillet de to muligheder i udsigt.

Thulesen Dahl bløder op

Mandag gjorde Lars Løkke Rasmussen det klart, at en kommende borgerlig regering under alle omstændigheder skal stå for en politik, som alle partier i den blå lejr kan stå inde for. »Men det er også vigtigt for mig, at det bliver en regering, der kan samarbejde bredt i Folketinget,« lød det fra V-formanden.

Meget tyder på, at han skal være villig til at sluge flere kameler, hvis han skal have Dansk Folkeparti med på ministerholdet. For bare tre dage siden fastslog DF-formand Kristian Thulesen Dahl, at partiet højst sandsynligt ikke vil ende med at danne regering, men mandag blødte han så op:

»Det er ikke sikkert, at det er klogt at gå, hvis man ikke får alt igennem. Hvis man får 90 procent igennem, kan det også være, at det er klogt at blive. Det er den afvejning, vi skal foretage,« lød det først fra Thulesen Dahl.

Han gjorde det klart, at partiet kun indtræder i en mindretalsregering »hvis grundlaget er i orden«, men ønskede derimod ikke at konkretisere, hvilke politiske stridspunkter Dansk Folkeparti er villig til at give sig på.

Et overvejende flertal af svarpersonerne i Gallup-undersøgelsen – 65 procent – er enige eller overvejende enige i, at Dansk Folkeparti bør slække på mindst ét af de fire hovedkrav til en regeringsdeltagelse, som gruppeformand Søren Espersen tidligere kom for skade at kalde »ufravigelige«.

De fire knaster, som foreløbig nager i forhandlingerne mellem Dansk Folkeparti og Venstre, er følgende:

Hvor meget den offentlige sektor må vokse.

Hvorvidt grænsekontrollen skal genindføres.

Hvor stram udlændingepolitikken skal være.

Hvordan den EU-skeptiske linje skal håndteres.

SV-regering hitter

En anden forhandlingsdeltager, den konservative partiformand, Søren Pape Poulsen, anså det mandag for en demokratisk forpligtelse for Dansk Folkeparti at gå i regering.

»Men det må de gøre op med sig selv, lød det fra K-formanden.

Det skal naturligvis fastlås, at det på ingen måde er afgjort, om Dansk Folkeparti skal i regering. Svarpersonerne i meningsmålingsundersøgelsen er derfor også blevet spurgt til, hvilke partier der bør indgå i deres foretrukne regeringskonstellation. Heri er ti forskellige bogstavkombinationer blevet opstillet. Og med så mange muligheder formår en regering med deltagelse af Dansk Folkeparti –- uanset konstellation – kun at hente opbakning fra 31 procent af svarpersonerne.

En VO-regering er dog stadig den foretrukne borgerlige regerinskonstellation. Spørger man derimod et repræsentativt udsnit af danskere fra både rød og blå blok – er svaret et andet. Måske lidt overraskende ønsker flest danskere – 20 procent – en regering bestående af Venstre og Socialdemokraterne.

Bemærkelsesværdigt er det desuden, at en VK-regering, den traditionelle blå regeringskonstellation, kun høster opbakning fra to procent.

Ender forhandlingerne med en VO-regering, er det ikke første gang, at Danmark får en statsminister, der tilhører regeringens mindste parti. Det seneste eksempel ligger dog næsten 50 år tilbage. Dengang hed statsministeren Hilmar Baunsgaard, var radikal og stod i spidsen for et VKR-ministerhold fra 1968 til 1971. To år efter VKR-regeringens fald, i kølvandet på det såkaldte jordskredsvalg i 1973, tog Venstre-manden Poul Hartling desuden statsministerposten i en ren V-mindretalsregering, selv om det nyvalgte Fremskridtspartiet – forløberen for DF – havde flere mandater end det gamle bondeparti.

Hverken den første eller den anden regering holdt valgperioden ud.