Flere virksomheder får øje på kompetencefonde
Virksomhederne er tvunget til at indbetale penge, som går til medarbejderne efteruddannelse, men selvom antallet af søgende virksomheder stiger, ligger mange penge stadig og venter på at blive brugt.
Virksomhederne er tvunget til at indbetale penge, som går til medarbejderne efteruddannelse, men selvom antallet af søgende virksomheder stiger, ligger mange penge stadig og venter på at blive brugt.
Føler du, at du har grund til at sende dine medarbejdere på efteruddannelse? Du er ofte som arbejdsgiver tvunget til at indbetale penge til en såkaldt kompetenceudviklingsfond, så du kan vel lige så godt få noget udbytte ud af det.
Nye tal for kompetenceudviklingsfondede viser, at i alt 649 virksomheder fik udbetalt 27,4 millioner kroner i første halvår 2011 til efteruddannelse af medarbejderne. Til sammenligning blev 8,57 millioner kroner udbetalt til 453 virksomheder i samme periode i 2010. Opgørelsen er foretaget af PensionDanmark, som administrerer fondene.
- Det er meget opløftende, at stadig flere virksomheder har set mulighederne i de forholdsvis nye kompetencefonde, som dermed lever op til deres formål at løfte efteruddannelsesaktivteten blandt faglærte og ufaglærte lønmodtagere. I en tid, hvor den økonomiske krise skaber store udfordringer for virksomhederne, er det særlig vigtigt, at der er stort fokus på at opkvalificerede arbejdskraften og dermed sikre, at der er det rigtige forhold mellem virksomhedernes behov og medarbejdernes kompetencer, siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark.
I Håndværksrådet, som repræsenter mellem 15.000 og 20.000 små og mellemstore virksomheder, glæder erhvervspolitisk konsulent Heike Hoffmann sig også over, at virksomhederne har fået øje på, at man skal opkvalificere medarbejderne for at fastholde de kompetencer, der er i virksomheden. Til gengæld er det langt fra alle virksomheder, som har fået øjnene op for muligheden for at søge tilskud til efteruddannelse gennem kompetenceudviklingsfondene.
- Som jeg har hørt det, har man sværere ved at få de små virksomheder til at bruge kompetencefondene. Men når man kontakter dem og fortæller om mulighederne, får de øjnene op for dem, fortæller Heike Hoffmann.
97 millioner venter på at blive brugt
I øjeblikket indeholder kompetenceudviklingsfondenes samlede pengetank 97 millioner kroner, så virksomheder opfordres til at blive endnu flittigere til at søge.
- Det er meget administrativt enkelt, hvor det hele kører som digital selvbetjening på Uddannelsesfonde.dk, og tilskuddene er ganske betydelige, påpeger Torben Möger Pedersen fra PensionDanmark.
I dag kan afhængigt af branche få mellem 65 kroner og 121 kroner i tilskud på efteruddannelsestime. Pengene skal lægges oven i det offentlige tilskud til efteruddannelse, VEU-godtgørelsen, som er på 82 kroner pr. efteruddannelsestime.