Den 39-årige mand, som er anholdt og mistænkt for at køre en lastbil ind i et indkøbscenter i Stockholm i fredags, hvor fire personer blev dræbt og 15 såret, er usbeker.
Manden, der menes at stå bag bombningen af metroen i Sankt Petersborg i Rusland sidste mandag, kommer fra Kirgisistan.
En af bombemændene bag angrebet i Belgien var tjetjener, og flere selvmordsangreb i Istanbul de seneste år er angiveligt begået af folk fra tidligere sovjetiske lande i Centralasien.
Ofte forbindes terror med Mellemøsten, men i flere af de seneste terrorangreb i Europa er gerningsmændene kommet længere fra øst.
»Der er en tydelig tendens til, at der sker en uheldig udvikling i det tidligere sovjetiske Centralasien. Det skal vi helt klart holde øje med, for det er en stigende udfordring,« siger Flemming Splidsboel, der er seniorforsker med speciale i Centralasien ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Man anslår, at der er mellem 3-4.000 personer fra Centralasien – en betegnelse, der dækker over de fem lande Kasakhstan, Turkmenistan, Usbekistan, Tadsjikistan og Kirgisistan - som i øjeblikket kæmper for Islamisk Stat i Syrien, men tallet er behæftet med stor usikkerhed.
Tvangsbarberer skæg, der er for islamisk
Ifølge seniorforskeren skyldes udviklingen i antallet af terrorister fra Centralasien en cocktail af flere ting: Der er store økonomiske og sociale problemer i flere af landene, problemer med korruption og nepotisme, samt en »enorm undertrykkelse« af oppositionen, og så er landene sekulære muslimske stater.
»Radikalisering er meget individuelt, men når vi kigger på det overordnet, så er det primært i de enkelte lande, at radikalisering sker som følge af utilfredshed med hele situationen i det pågældende land. Der er dog også en anden type tilfælde, hvor radikaliseringen sker i fx Rusland som følge af den hverdagsracisme, man kan møde, hvis man har rødder i et af de centralasiatiske lande. Folk derfra er nemme at genkende, russerne er ikke så begejstrede for dem, og så lever de typisk i deres egne minisamfund,« siger Splidsboel og nævner kirgiseren, der menes at stå bag angrebet i Sankt Petersborg som eksempel.
Flemming Splidsboel har selv boet i Tadsjikistan, hvor han har arbejdet med antiradikalisering, og kender derfor forholdene i landet indgående.
Han fortæller, hvordan myndighederne i Tadsjikistan i et forsøg på at komme radikalisering til livs eksempelvis er begyndt at tvangsbarbere unge mænd, som myndighederne mener, har et lidt for islamisk skæg. En region annoncerede således stolt, at man på et år havde tvangsbarberet 13.000 unge mænd.
»Og det er klart, at hvis myndighedernes svar på det her er, at man tvangfjerner skægget og så får dem afradikaliseret på den måde, så har man selvfølgelig ikke forstået særlig meget.«
Truslen fra Mellemøsten fortsat størst
Flemming Splidsboel understreger, at det særligt er Rusland og Tyrkiet, hvor truslen fra radikaliserede personer fra Centralasien er til stede, fordi der bor store befolkningsgrupper med rødder i Centralasien.
I Vesten generelt er truslen fra Mellemøsten fortsat dominerende, vurderer forskeren.
Så har vi grund til at være bekymrede over den her udvikling i Danmark?
»Nej, det tror jeg ikke, men vi skal bestemt være opmærksomme på den,« siger Splidsboel.