Det kan være en parkeringsvagt, der udskriver en bøde, mens du lige skulle ind og hente mælk til aftensmaden i det lokale supermarked. Det kan være en socialrådgiver, der sidder til en samtale med en ophidset klient. Det kan være en politibetjent, der udskriver en bøde til en påvirket diskoteksgæst, som lige gik om i gyden for at tisse, fordi der var for lang kø til toilettet.

De er alle offentligt ansatte, og de står over for den samme udvikling: Flere af dem bliver truet og udsat for vold. Antallet af anmeldelser af vold og trusler mod offentlig myndighed er nemlig stigende, viser tal fra Danmarks Statistik.

I tredje kvartal i år er der anmeldt 806 lovovertrædelser mod offentlig myndighed, mens der i det foregående kvartal blev anmeldt 755. I første kvartal i år blev der anmeldt 652 lovovertrædelser.

Sammenlignet med sidste år var antallet af anmeldelser om vold og trusler i tredje kvartal i 2012 683, og ser vi ti år tilbage til 2003, var antallet nede på 628 anmeldelser i samme kvartal. På ti år er antallet af anmeldelser altså mere end firdoblet.

Antallet toppede i andet kvartal 2006 med 817 anmeldelser. Efterfølgende faldt det i nogle år, men siden 2008 har antallet været stigende.

»Stærkt bekymrende«

Udviklingen er ifølge Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, der organiserer 450.000 offentligt og privat ansatte, stærkt bekymrende.

»Det er noget, vi har arbejdet med gennem mange år - at vold mod ansatte skal forhindres - og alligevel ser vi, at det ikke går den rigtige vej. Det er rigtig, rigtig trist,« siger hun.

Også Rannvá Møller Thomsen, der er analytiker hos Det Kriminalpræventive Råd, peger på, at det er nødvendigt med fokus på området.

»De sidste år har volden generelt været faldende, men volden på arbejdspladsen er et af de eneste områder, hvor der faktisk har været en stigning,« siger hun.

En undersøgelse fra sidste år foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, viser, at ansatte i politiet og fængselsbetjente er den mest udsatte gruppe. Her svarer hver anden, at vedkommende har været udsat for trusler. Det er fem gange så mange som gennemsnittet for alle de faggrupper, der har deltaget i undersøgelsen.

Den næstmest udsatte gruppe er specialpædagoger, og herefter kommer SOSUer og socialrådgivere.

Ifølge Bente Sorgenfrey er en af årsagerne til udviklingen, at de ansatte flere steder har mindre tid til opgaveløsning.

»Borgerne og kunderne bliver frustrerede, og det er de nærmeste, det kommer til at gå ud over. Dem, man lige har i røret, eller dem, man står overfor, og det er ofte offentligt ansatte,« siger hun og fortsætter:

»Det er klart, at jo mere pres, der har været, og mindre tid til egentlig at have en god dialog både med kunder og borgere, jo mere påvirker det simpelthen de frustrationer, der er,« siger hun.

Rannvá Møller Thomsen er enig i, at tidspresset spiller en rolle. Men samtidig peger undersøgelser på, at vi tolerer mindre vold, end vi gjorde tidligere, og det er også en forklaring på det stigende antal anmeldelser.

»Der er flere offentligt ansatte, som anmelder sager, som man måske tidligere klarede internt, eller som man tidligere ikke anså som trusler eller vold,« siger hun.

Flere kontrolopgaver

Men det er ikke kun antallet af anmeldelser, der er stigende. Offerundersøgelsen fra sidste år, der blandt andet er udarbejdet af Justitsministeriet og Det Kriminalpræventive Råd, viser også en stigning. I perioden fra 1995-1996 til 2005-2011 var der en stigning i andelen af vold, der sker i tilknytning til arbejds- eller uddannelsessted. Tidligere var det hver sjette, der oplevede vold eller trusler her, hvor det i den seneste undersøgelse er hver femte.

Dermed kan anmeldelsestilbøjeligheden ikke alene være forklaringen.

»Der er også mere vold,« siger Rannvá Møller Thomsen, som peger på en tredje forklaring på det stigende antal anmeldelser.

»Der er flere kontrolopgaver i det offentlige, og det giver anledning til flere konflikter. For eksempel er der kommet skærpede krav til billetkontrollører, og når man ikke lader folk gå, hvis de ikke har en billet, men i stedet konfronterer dem med det, så kan det give anledning til en konflikt,« siger Rannvá Møller Thomsen.

Hun mener, at det er vigtigt, at offentligt ansatte bliver uddannet i konflikthåndtering, så de ved, hvordan de skal håndtere episoderne.

»Vi ved i forhold til vold, at det også handler meget om kropssprog og den relation, der er mellem borgeren og den ansatte,« siger hun.

Udvalg skal komme med råd

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) lancerede sidst i september en voldspakke, som skal sætte fokus på området, og forleden mødtes repræsentanter for lønmodtagere og arbejdsgivere i et udvalg, som er nedsat af ministeren. Gruppen skal udarbejde ti gode råd til arbejdspladserne om, hvordan man bekæmper vold på jobbet.

Hos FTF er man positiv over for beskæftigelsesministerens initiativ.

»At komme med gode ideer til, hvordan man arbejder med det her, er simpelthen helt afgørende for, at man kan dæmme op for volden,« siger Bente Sorgenfrey, som dog efterlyser, at der bliver fulgt op på arbejdsgruppens råd for eksempel ved hjælp af et lovpligtigt register.

»Det er vigtigt hele tiden at samle op på de sager, der er, så vi sikrer, at vi lærer af det, der sker og kan gøre det bedre fremadrettet,« siger hun.