For både mænd og kvinder er lungekræft den næsthyppigste kræftform. Men det er samtidig den, der slår markant flest ihjel.

Men en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at udviklingen går i den rigtige retning. Det skriver Politiken.

I begyndelsen af det nye årtusind - i perioden fra 2002 til 2004 - var kun 10 procent i live, fem år efter at de fik diagnosen lungekræft og dermed helbredt ifølge lægerne.

Men det tal er siden steget til 19 procent i perioden 2014 til 2016. Det er næsten en fordobling.

»Det er vanvittig glædeligt, at det også på lungekræftområdet går i den rigtige retning. Det er en meget aggressiv kræftform, hvor vi har haltet bagefter.«

»Derfor er fremskridtene så bemærkelsesværdige,« siger Una Jensen, politisk chef i Kræftens Bekæmpelse, til Politiken.

I starten af 00erne var kun hver tredje kræftpatient i live, et år efter at de fik konstateret lungekræft. Nu gælder det for halvdelen. De store fremskridt skyldes både generelle løft på hele kræftområdet og særlige indsatser.

Det massive politiske fokus med fire kræftpakker siden årtusindskiftet, tidlig opsporing og behandling og ændringen i 2007, da al kræft overgik til at blive anset for en akut sygdom, har øget overlevelsen.

»Vi har på lungekræftområdet længe haltet bagefter de øvrige nordiske lande. Efter en målrettet indsats såvel fagligt som politisk er vi nu kommet på niveau,« siger Una Jensen.

Ifølge Torben Riis Rasmussen, der er overlæge på lungemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe, er vi blevet bedre til at opdage sygdommen på et tidligere stadie.

Det betyder ifølge ham, at flere kan blive opereret og helbredt.

/ritzau/