Selvom en rugemor ifølge dansk lovgivning automatisk får alle rettigheder til barnet, benytter flere og flere ufrivilligt barnløse rugemødre, skriver Information.

Det stiller rugemødre såvel som barnløse i en prekær situation og har fået Tyge Trier, menneskeretsadvokat og ekstern lektor ved Københavns Universitet, til at pege på behovet for en lovændring.

- Man bør lempe lovgivningen på det her felt, så det i større udstrækning bliver muligt at gennemføre sager med rugemoderskab i Danmark. Det er bedre, det foregår under ordnede vilkår, siger Tyge Trier.

Men der er ingen planer om at ændre på loven, lyder det fra regeringen.

- Det er et meget svært dilemma, og der er mange modsatrettede hensyn. Og selv om jeg har stor forståelse for de barnløse, er det ikke noget, vi bare kan haste ud og gøre lovligt, for der er simpelthen for mange etiske problematikker i det her, siger Ole Hækkerup, retsordfører for Socialdemokraterne, til Information.

Han får opbakning af De Radikales sundhedsordfører, som mener, at ufrivilligt barnløse i forvejen har mange muligheder.

- At bruge rugemødre rejser så mange etiske problemer, at det ikke er noget, vi vil overveje at pille ved. Desuden er der masser af muligheder for barnløse i form af kunstig befrugtning, adoption, fertilitetsbehandlinger. Det, vi stiller til rådighed, er i udgangspunktet ret large, siger Camilla Hersom, der også er af den holdning, at man nogle gange må acceptere sin situation, når alle andre muligheder er blevet udtømt.