På en af årets mange varme, tørre sommerdage kørte den 52-årige familiefar Flemming Køster ad en landevej nær skovområdet Hornbæk Plantage.

Kort forinden havde han via Den Blå Avis anskaffet sig en elcykel af det populære mærke Mate.bike for 7.000 kr. Forventningerne til cyklen var store, men de blev afløst af det, Flemming Køster beskriver som en rystende oplevelse.