"Watch the Throne" eller på dansk "bevogt tronen" hedder Kanye West og Jay-Z's nyeste album. Men det er ikke alt Jay-Z bevogter, for hans Guinness World Record for flest spillede koncerter på 24 timer er netop forduftet, oplyser Rolling Stone Magazine. 

Titlen er blevet stjålet af det populære, psykedeliske rockband Flaming Lips, der måske er mest kendte for deres nummer "Do you realize?", der til perfektion formår at være vemodig og opløftende på samme tid. Rockbandet startede deres roadtrip i Memphis og rejste derefter gennem Mississipis delta-region. 

Jay-Z's forrige rekord lå på syv koncerter på et døgn. 

På turen blev The Flaming Lips forfulgt af repræsentanter fra Guinness, fans og "rigtigt gode stoffer", ifølge bandets karismatiske forsanger Wayne Coyne. 

Flaming Lips udgiver nyt album senere i år.