Hun har ikke fortrudt beslutningen et sekund, og hun kan tilmed bruge sine erfaringer fra teaterverdenen:
”Der er noget med proces og tid i sådan et forløb. Nogle personer er meget foran andre. Det er klart, at dramatikeren, som har siddet i et år eller to og skrevet et manuskript, er længere fremme i processen end skuespillerne, som måske reagerer ved at sige: »De ord kan man da ikke sige.«
Tilsvarende hvis vi her i virksomheden vil noget nyt med vores produktion i Vietnam, kan medarbejderne reagere ved at sige: »Er der noget galt?« »Nej, alt er fantastisk, men nu skal I høre. Hvis vi gør sådan og sådan.« De skal forstå processen,” siger Nicole M. Langkilde, som fra sit kontor i Kødbyen i København trækker i trådene til hovedsædet i Hjørring og til fabrikken i Vietnam, hvor Langkilde & Søn flyttede deres produktion ud i 2000.
Fabrikken i Vietnam havde i øvrigt besøg af regentparret og kronprinsparret i forbindelse med det danske statsbesøg i landet i 2009.
LÆS HELE INTERVIEWET I BUSINESS SØNDAG