Præsident Harry Truman beskrev det Hvide Hus med ordene: »This great white jail«. Michelle Obama var på bølgelængde med denne beskrivelse, da hun kaldte præsidentfamiliens residens for et virkeligt pænt fængsel. I nyere tid har de fleste præsidenter oplevet, at Det Hvide Hus skaber en isolation og struktur omkring dem, der er meget begrænsende. Bill Clinton indså, at han pludselig ikke kunne løbe en tur i gaderne, som han havde været vant til, af den simple grund, at det ville tage Secret Service dage at sikre ruten og koste skatteyderne millioner af dollar. Hvis Clinton ville løbe regelmæssigt, måtte han bruge et løbebånd eller rende rundt i kælderen under det Hvide Hus.
Det er skæbnens ironi, at man mister kontrollen over sit eget liv, det sekund man indtager verdens mest magtfulde position. Alt, hvad man foretager sig, overvåges og kommenteres. Det virker sikkert meget opdragende på de fleste at vide, at man intet kan foretage sig, uden at en hel verden følger med. Måske er det derfor, at Donald Trump, ifølge Wolff, har insisteret på at få en lås på døren til sit soveværelse og kræver, at hushjælpen ikke rører ved noget derinde, medmindre den pågældende har fået andet at vide.