Den 36-årige formand for Det Svenske Folkeparti Carl Haglund annoncerede i sidste uge, at han træder tilbage til sommer. Det var i sig selv opsigtsvækkende, for Haglund er en ung og ambitiøs politiker, der blev spået en stor fremtid i finsk politik. Men måden, han gik på, tiltrak sig endnu større opmærksomhed. Han kom med en ordentlig opsang til politikerkollegerne fra højre til venstre i finsk politik, fordi de i høj grad er årsagen til, at han har mistet troen på sit politiske projekt.
De finske politikere viser ingen vilje til at gennemføre de nødvendige og ekstremt presserende reformer, mener han. Derfor har den unge politiker mistet troen på politikken og hans mulighed for at gøre en forskel.
»Finland er gået fra at være en af de absolut stærkeste økonomier i eurozonen til at være en af de absolut værste. Gælden fortsætter med at vokse med mange milliarder euro, men ingen i regeringen eller oppositionen har modet og den politiske vilje til at gøre noget ved det,« siger Carl Haglund til Berlingske.
Parti uden for indflydelse
Haglund har været formand for Det Svenske Folkeparti siden 2012, som ligger i midten af finsk politik. Det er et lille parti med få mandater, der har som en mærkesag at varetage finlandssvenskernes interesser, der udgør lidt mere end fem procent af befolkningen.
På trods af partiets beskedne størrelse, har det altid formået at have stor indflydelse. Faktisk har partiet siddet i diverse regeringskoalitioner uafbrudt siden 1979, men det fik en ende ved rigsdagsvalget sidste år. Finlandssvenskerne måtte vige pladsen for De Sande Finner, der for første gang trådte i regering. Og lige det parti har Carl Haglund et udestående med.
»Der er for meget populisme i finsk politik i dag på trods af, at vi står i en meget alvorlig situation. Det er, som EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker siger: Politikerne ved godt, hvad de skal gøre – de ved bare ikke, hvordan de skal blive genvalgt, efter de har gjort det,« siger Haglund.
Væksten i Finlands BNP har været negativ de seneste fire år, og landet har en dramatisk høj arbejdsløshed, som i flere kommuner er på 25 procent. Oveni det er gælden den hurtigst voksende i eurozonen. Der er rigeligt at kæmpe for at ændre, og alligevel vælger Haglund at trække stikket.
»Det er over otte år siden, det begyndte at gå ned ad bakke for økonomien, og der er utroligt meget, vi burde have gjort, som vi ikke har gjort. Jeg har små børn, og de kommer ikke til at vokse op i det samme Finland, som jeg er vokset op i. Det bliver – og er allerede – et markant fattigere Finland,« siger Carl Haglund.
NATO-fortaler
Carl Haglund erkender, at hans eget parti også burde have gjort mere, da de sad i regering. Man det var svært, fordi partierne brugte for meget tid på at sabotere hinanden for at skaffe stemmer.
»Det er en ond spiral, vi er inde i. Der bliver truffet mange kortsigtede beslutninger, som ikke er til Finlands bedste,« siger han.
I den sidste valgperiode, hvor Alexander Stubb var statsminister, markerede Carl Haglund sig ude i Europa som forsvarsminister. Det gjorde han især i forbindelse med Ruslands annektering af Krim, som han brugte til at forsøge at overtale finnerne til et NATO-medlemskab. Han ville have en folkeafstemning om NATO-medlemskabet efter valget i foråret 2015, men det fik han ikke, fordi hans parti blev sat uden for indflydelse.
Carl Haglunds politikerkolleger har ikke stået i kø for at svare på hans afskedskritik. Men Jan Vapaavuori, der er bitrædende chef for Den Europæiske Investeringsbank og arbejder på en kritisk bog om de seneste ti års regeringer i Finland, siger til den finske TV-station Yle, at det er på tide, at de vender blikket indad.
»Hvis de bedste kræfter i politik kaster håndklædet i ringen, så er det tid til selvransagelse,« siger han.