Et nyt website samler unikke huse i Danmark, som er værd at besøge. Siden hedder www.thedanishclub.dk og viser huse lige fra Brøndums Hotel til Svaneke Fyr.

»Vi er alle på jagt efter det særlige og det spændende, når vi skal inspireres og underholdes. Men alt for få ved, hvilket skatkammer af historiske oplevelser Danmark er. Og derfor har vi skabt The Danish Club. Her har vi for første gang samlet de historiske huse i Danmark på én fælles portal, hvor alle kan finde særlige oplevelser lige om hjørnet,« fortæller præsident i Historiske Huse Birthe Iuel.