Den finansielle sektor skal ikke regne med at få noget at skulle have sagt i en ny professionel bestyrelse for Finanstilsynet.

Det står klart efter forhandlinger om nye kapitalkrav til landets største finanskoncerner sent i går eftermiddag. Her fremlagde regeringen et forhandlingsoplæg, der kom oppositionen i møde på et par væsentlige punkter, men samtidig fastholdt hovedlinjerne i regeringens oprindelige udspil.

Forhandlingerne fortsætter her til formiddag, og efter gårsdagens møde erklærede Venstres ordfører, Kim Andersen, sig godt tilfreds.

»Vi er meget glade for det møde, vi har haft i dag, og vi synes, at ministeren lytter til os,« sagde han.

For at få oppositionens accept af stramme kapital- og likviditetskrav har regeringen accepteret Venstres og de Konservatives krav om etableringen af en ny bestyrelse for den finansielle sektors vagthund, Finanstilsynet. Meningen er, at bestyrelsen skal sikre, at tilsynet ikke går unødvendigt hårdt til værks over for den finansielle sektor.

Til gengæld afviser regeringen fortsat oppositionens oprindelige ønsker om at lade finanssektoren blive direkte repræsenteret i en ny bestyrelse.

Debatten om Finanstilsynets kurs nåede nye højder, da Venstre og de Konservative før sommerferien i Berlingske Business anklagede tilsynet for at modvirke væksten i Danmark. V og K mente, at tilsynet med en aggressiv kurs lagde en betydelig dæmper på bankernes udlån.

Den udlægning afvises dog blankt af regeringspartierne og flere eksperter, der vurderer, at tilsynet har handlet afbalanceret og i tråd med behovet oven på finanskrisen.

V ønsker Finanstilsynet i kort snor

Venstre ønsker, at en ny bestyrelse skal holde Finanstilsynet i kortere snor og være med til at gøre tilsynet »mere dialogbaseret«. Partiet ønsker derudover et adfærdskodeks for samarbejdet mellem Finanstilsynet og den finansielle sektor.

Mens regeringen afviser enhver tale om at lade finanssektoren få direkte pladser i den nye bestyrelse, er man indstillet på at give plads til personer med en fortid i den finansielle sektor, hvis de ikke længere har poster i finansbranchen.

Derudover er det ifølge Berlingske Business’ oplysninger på tegnebrættet, at bestyrelsen får repræsentanter fra Nationalbanken, højere uddannelsesinstitutioner og eventuelt andre organisationer.

Med åbningen over for personer med en fortid i finanssektoren står flere prominente navne på spring til at træde ind i en ny rolle. Et kvalificeret gæt er, at en ny bestyrelse meget vel kan komme til at indeholde navne som tidligere direktør for Nordea i Danmark Peter Schütze og tidligere Nykredit-topchef Peter Engberg. Det er forholdsvis uplettede navne, mens flere vurderer over for Business, at tidligere Danske Bank-topchef Peter Straarup vil være et for kontroversielt valg, selv om han anerkendes for at være en dygtig kreditmand.

Erfarne og uplettede

Professor på Institut for Finansiering på CBS og daværende formand for SIFI-udvalget, Michael Møller, vurderer, at det er fint med tidligere bank- og realkreditdirektører i bestyrelsen, hvis de ikke længere er aktive i den finansielle sektor.

»Jeg har meget vanskeligt ved at tro, at respekterede folk, der ovenikøbet ikke længere har interesser i sektoren, vil sætte deres eget ry på spil. Der er masser af dygtige pensionerede finansfolk. Fra toppen er navne som Peter Schütze, Peter Engberg og Peter Straarup oplagte, hvis man kan overtale dem til det,« siger han.

Da Berlingske Business første gang fortalte om forslaget om en ny tilsynsbestyrelse i begyndelsen af september, blev ideen ellers afvist af regeringen, men det har vist sig at være en acceptabel pris for regeringen i forhandlingerne.

Samtidig står det klart, at de fleste stramninger af kravene fra regeringens oprindelige udspil kommer igennem, selv om der fortsat er uenighed om dele af tidsplanen for indførelsen af de nye kapital- og likviditetskrav.

Regeringen har fastholdt, at det er nødvendigt at lægge sig tæt op ad anbefalingerne fra regeringens ekspertudvalg, der i marts fremlagde anbefalingerne om nye kapital- og likviditetskrav. Her lægger man vægt på, at det er nødvendigt med skrappe krav til de største finanskoncerner for at mindske risikoen for nye finansielle kriser.

Hårdere kurs

Den borgerlige opposition har dog frygtet, at Danmark ville vælge en hårdere kurs end mange andre EU-lande. Det vil ifølge oppositionen kunne begrænse bankernes udlån og dermed samfundets vækst.

Der er nu lagt op til en model, hvor Danmark i store træk lægger sig midt i EU-feltet med implementeringen af hovedparten af ekspertudvalgets anbefalinger. Det ser dog ud til, at Danske Bank kan nøjes med krav om kapitaloverdækning på 3,0 pct. i stedet for de 3,5 pct., som regeringen oprindelig lagde op til.

»Vi er ikke i hus endnu. Der er stadig ting, der skal afklares, men vi er inde i et konstruktivt forløb. Jeg er glad for, at ministeren er begyndt at lytte til vores argumenter. Alle vil være indstillede på at gå på kompromis, når man skal lave en stor aftale,« siger Venstres erhvervsordfører, Kim Andersen.

Tunge, tekniske spørgsmål udestår

Omtrent samme melding kommer fra Socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht, der er optimist, selv om der »stadig er tunge, tekniske spørgsmål, der skal afklares«.

Allerede mandag forlød det i flere medier, at en aftale om SIFIerne lå klar, og det skabte både stor vrede og forvirring hos bl.a. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Her var man nemlig ikke informeret om en forestående aftale, selv om begge partier fortsat var aktive i forhandlingerne.

»Vi er jo ikke færdige med at forhandle endnu. Vi har et møde senere i dag (i går, red.), og derfor er det morsomt, at de Konservative i går (mandag, red.) gik ud og sagde, at de havde en aftale. Det har vi ikke,« siger Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby.

Alt tyder dog på, at både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er indstillede på kompromisser.

»Hovedelementerne virker spiselige, men der er stadig spørgsmål, der skal stilles,« siger Liberal Alliances erhvervsordfører, Joachim B. Olsen.