Københavns Fondsbørs kan blive en af de store vindere under den økonomiske krise.

Stadig flere danske virksomheder gør sig klar til at blive noteret på Københavns Fondsbørs, en tendens som ventes at accelerere i 2010. Samtidig har en stribe eksisterende børsselskaber udnyttet muligheden for at udstede nye aktier, bl.a. for at sikre sig ekstra likviditet, som i flere tilfælde går direkte til at dække gammel gæld.

»Vi kan tydeligt se en global tendens, hvor antallet af børsnoteringer stiger. Udviklingen er tydelig USA, hvor pipelinen vokser. I Europa og Norden er udviklingen endnu ikke så stærk, men vi oplever nu en så stor interesse fra virksomheder, at vi med sikkerhed kommer til at se et antal børsnoteringer i løbet af 2010,« siger Hans Ole Jochumsen, der i dag er øverste chef for de nordiske børser og som tidligere stod i spidsen for Københavns Fondsbørs.

Foreløbig er det ganske få nye selskaber, der har meldt deres entré på Københavns Fondsbørs, med flyselskabet Cimber Sterling som eneste eksempel. Men det tal venter Hans Ole Jochumsen vil stige den kommende tid.

»Vi vil bl.a. se en række kapitalfonde, som har virksomheder, som de igen skal sælge. Ofte vil det være naturligt, hvis virksomhederne igen bliver børsnoterede, og vi kan se, at fondene igen synes, at aktiemarkederne er interessante, også når de sammenligner os på den pris, de kan opnå,« siger Hans Ole Jochumsen.

Derimod har en stribe etablerede børsselskaber hentet nye penge, bl.a. Bang & Olufsen, SAS og senest bl.a. Skælskør Bank. Og i løbet af de næste måneder skal også Amagerbanken, Parken og H+H forsøge at hente nye - og hårdt tiltrængte midler ved at sælge aktier.

Som det fremgår af tabellen, har en stribe danske virksomheder allerede udnyttet muligheden for at sælge nye aktier. I flere tilfælde er det sket for at dække gammel gæld. Man skal ikke mere end et år tilbage, før man oplevede, at bankerne nærmest stod i kø for at låne penge ud til virksomhederne. I dag er det langt mere vanskeligt at få nye lån i bankerne, og det tvinger de børsnoterede selskaber til at sælge nye aktier.

»Kreditkrisen spiller selvfølgelig ind. Bankernes vilje til at låne er ikke den samme som før krisen. Dengang påtog bankerne sig ofte den samme risikovillige rolle, som fondsbørsen traditionelt har gjort. Nu er det ikke længere muligt, og derfor oplever vi, at mange virksomheder henter nye penge på børsen,« siger Hans Ole Jochumsen.

Men er det børsens rolle, at virksomhederne kun bruger den, når bankerne ikke vil stille op?

»Det beviser vel bare, at fondsbørsen virker - også under en krise. Tænk på, hvad der var sket, hvis det ikke var muligt at hente pengene på børsen, så var visse virksomheder måske forsvundet,« siger Hans Ole Jochumsen.

Ifølge professor Michael Møller fra Copenhagen Business School spiller usikkerheden om fremtiden også ind, når så mange virksomheder forsøger at hente nye penge på fondsbørsen.

»Det er logisk, at når usikkerheden vokser, er der behov for mere egenkapital og mindre fremmedkapital. Der er ikke mange, som ønsker at købe store mindretalsposter, og derfor er Fondsbørsen et oplagt sted at få ny egenkapital,« siger professor Michael Møller fra Institut for finansiering ved Copenhagen Business School.

Det er dog langtfra alle virksomheder, som vælger at sælge nye aktier på børsen. En række selskaber sælger i stedet ud af aktiviteterne, drosler ned eller skærer markant i deres investeringer i forsøget på at hutle sig igennem krisen.

»Mange virksomheder vælger at skære ned på investeringerne. Ikke blot fordi de ikke kan få deres investeringer finansieret, men simpelthen fordi investeringerne pludselig ikke ser så attraktive ud«, siger Tom Aabo, der er associeret professor og ph.d. på Handelshøjskolen i Århus.