Filmproducent har samlet 100 vidnesbyrd om overgreb: En chef satte ild til en automekaniker og kaldte ham »bøsserøv«

Vi har hørt om skuespillerinder, der blev presset til at gå i seng med instruktører, hvis de ville have en rolle. Og vi har hørt om arbejdsforholdene på Zentropa, hvor de unge ansatte hoppede i poolen i håb om en fastansættelse.

Men #MeToo er ikke kun et problem i filmbranchen.

Kvinder - og mænd - udsættes for overgreb overalt på de mange danske arbejdspladser. Og det er på tide, at erhvervsledere i højere grad gør noget ved det.

Det mener filmproducenterne  Mette Bjerregaard og Meta Louise Foldager, der har indhentet og optaget 100 vidnesbyrd om overgreb fra de danske fagforeninger. Historierne er blevet optaget af en række kendte, danske skuespillere, der indgår i den  såkaldte #MeToo-mosaik, der lanceres i dag.

Som denne med Birgitte Hjort:

»Jeg tror ikke, at der sker flere overgreb i filmbranchen, end der gør blandt for eksempel ejendomsmæglere. Alligevel er den danske del af #MeToo-bølgen stoppet med de farverige historier om Peter Aalbæk, der laver helikopteren ude på Zentropa. Dette er ikke en historie om nogle enkelte spradebasser, det er meget større,« siger Meta Louise Foldager, der ønsker, at flere ledere siger fra overfor seksuel chikane.

»Det kan da godt være, at det er gratis at stå frem og sige, at man er imod det, men det er åbenbart nødvendigt. Og jeg undrer mig over, at vores egen statsminister for eksempel ikke har udtalt sig om vigtigheden af et chikanefrit arbejdsmiljø. Det har den franske præsident Emmanuel Macron og Justin Trudeau, der er premiereminister i Canada. På samme vis må erhvervsledere over hele linjen tilkendegive, at seksuel chikane og overgreb er fuldstændigt uacceptabelt. Jeg savner i den grad, at danske ledere siger fra og understreger, at det ikke er noget, der sker på deres vagt,« siger Meta Louise Foldager.

»MeToo-bevægelsen har gjort det nemmere at sige fra«

Den såkaldte #MeToo-mosaik, som bliver lanceret i dag, består af 100 korte videoer, hvori kendte danske skuespillere genfortæller de oplevelser, som medlemmer af blandt andet LO og 10 danske fagforeninger har haft.

Her er rengøringsdamen fra Holstebro, der blev tvunget til oralsex af sin chef, og hjemmehjælperen, der efter flere krænkelser fra sine klienter endte med at true en ældre mand for at få fred. En mandlig automekaniker fortæller om at have en chef, der satte ild til ham og kaldte ham »bøsserøv« og »selvantændt«.

Historierne er ikke nødvendigvis nye. De er bare blevet nemmere at fortælle nu, siger Nanna Højlund, Næstformand i LO.

»MeToo-bevægelsen har gjort det nemmere at sige fra og bryde med en negativ kultur, som tidligere har været accepteret. Vi håber, at mange vil lytte til fortællingerne, som desværre alt for ofte er et vilkår for kvinder på arbejdsmarkedet,«siger Nanna Højlund, der ligesom Meta Louise Foldager efterspørger tydeligere handling fra de danske ledere.

»Vi vil have et objektivt arbejdsgiveransvar. Det betyder, at lederne har ansvaret for alle overgreb og al chikane - også selv om de ikke ved, hvad der er sket. Det kan da godt være, at de store arbejdspladser, der har en professionel HR-afdeling, har skrevet nogle retningslinjer ned, men Danmark har jo en masse små arbejdspladser, og her bør lederne være meget tydeligere og markere, at de ikke vil acceptere seksuelle overgreb«.

Også Marianne Vind, næstformand i HK/Privat, understreger vigtigheden af, at #MeToo ikke bare bliver et tema, der diskuteres i forhold til film-branchen.

»Alle skal kunne gå på arbejde uden at opleve, at ens grænser bliver overskredet. Det er især skræmmende, når magtforholdet er skævt, og den krænkede er afhængig af krænkeren«.

Kulturen skal forandres

Men krikken er forkert, for #MeToo er for længst blevet et stort tema blandt danske virksomhedsledere. Det mener Bodil Nordestgaard Ismiris, viceadministrerende direktør hos Lederne.

»Ingen tvivl om at lederne er vigtige i denne sammenhæng, og derfor har vi også sagt til vores medlemmer, at de skal udnytte #MeToo til at få lavet nogle klarere retningslinjer,« siger Bodil Nordestgaard Ismiris, der mener, at alle har et ansvar for chikane på arbejdspladsen.

Til gengæld mener hun ikke, at man skal indføre det objektive arbejdsgiveransvar, som LO taler for.

»Det er allerede nu forbudt at begå overgreb, og ligebehandlingsloven gør også, at man kan få erstatning, hvis man har været udsat for noget. Jeg mener slet ikke, at det er her, problemet opstår. Det handler snarere om en kultur, der skal forandres«.

Det er Meta Louise Foldager enig i.

»Hvis ikke jeg selv gør noget, er jeg også del af den kultur, jeg kritiserer. Det samme gælder, hvis jeg bare fniser og slår en hånd væk. Jeg tror ikke, at mænd ønsker at krænke kvinder og derfor vil de også gerne have, at kvinder siger ordentligt fra,« siger hun og understreger, at virksomheden må håndtere seksuel chikane på samme vis, som de håndterer mobning.

Når det ikke sker, skyldes det måske, at vi er så stolte af vores frisind.

»Vi bryster os stadig af, at vi frigav pornoen, og derfor er vi også bange for, at der lægges hånd på vores rettigheder. Men ingen behøver at blive begrænset her. Og selvfølgelig må vi stadig flirte. Det er faktisk meget sjovere at gøre det, hvis alle ved, at det stopper, når den ene part siger nej«.