En stribe af tidligere børneskuespillere fra danske ungdomsfilmklassikere som »La os være« (1975), »Måske ku’ vi« (1976) og »Du er ikke alene« (1978) står i aften frem i TV 2s dokumenarfilm »De misbrugte filmbørn« med beretninger om overgreb, som fandt sted under forproduktionen af filmene, og som blev begået af filminstruktørerne Lasse Nielsen og Ernst Johansen.

Producenten bag flere af filmene er den anerkendte Steen Herdel, der senere har stået bag biografhits som »I Kina spiser de hunde«. Han afviser i et interview med Berlingske ethvert kendskab og ansvar for overgrebene, idet han siger, at de udelukkende blev foretaget som en del af den forudgående castingproces, som han ikke selv deltog i.

Men Steen Herdel kan ikke fralægge sig ansvaret, siger den kendte danske filmproducent Meta Louise Foldager Sørensen, der er CEO for SAM PRoductions og Meta Film, og som siger, at det som minimum var udtryk for »afsindig dårlig dømmekraft«, at Herdel fortsatte med at lave film sammen med Lasse Nielsen indtil sidste år.

»Som leder er man ansvarlig for arbejdsmiljøet, herunder at sætte et godt hold, som vil sikre gode rammer for alle ens medarbejdere. Og når ens medarbejdere er børn, har man naturligvis en særlig forpligtelse. I det her tilfælde ved producenten – som minimum – at instruktøren er »meget fascineret af unge drenge«, at han flyttet til Pattaya under et nyt navn, og at Anders Lund Madsen har anklaget ham for at have raget på ham som barn. Producenten har desuden i et interview givet udtryk for at instruktøren »er vokset fra det« – altså vokset fra at forgribe sig på børnene. Og han mener ikke, at det er så slemt, hvad instruktøren har udsat børnene for. Det synes jeg er fuldstændig ude i hampen og dybt uansvarligt. Det tror jeg, de fleste vil være enig mig i,« siger Meta Louise Foldager Sørensen, der synes, at det ville være meget problematisk nogensinde at give denne instruktør mulighed for at arbejde med børn igen.

»Jeg har ikke fantasi til at forestille mig en film, der kan være så vigtig at lave, at man som leder vælger at udsætte børn for den potentielle risiko. Det er fuldstændig sort og afsindig dårlig dømmekraft i mine øjne,« siger hun.

Til TV 2 har Steen Herdel udtalt, at han ikke ville være blevet »rystet i sin grundvold«, hvis det havde været ham selv, der var blevet udsat for den type overgreb, som forekom under castingen.

Karl Wagner, som er en af de seks tidligere børneskuespillere, der står frem i TV 2-dokumentaren »De misbrugte filmbørn«, er harm over producentens svar, men er til gengæld ikke overrasket.

»Jeg synes, det er dybt rystende, at han kan sige det her med, at »det bare er et overgreb«. Det fortæller mig, at han overhovedet ikke aner, hvad han taler om,« siger Karl Wagner til TV 2.

I dokumentaren »De misbrugte filmbørn« fortæller Karl Wagner, hvordan han som 15-årig blev lokket til sex mod sin vilje. Han betegner det i dag som »groft seksuelt misbrug, dog uden penetration«. Misbruget strakte sig over flere måneder.

Berlingske har ikke været i kontakt med Lasse Nielsen, men han siger til filmmagasinet Ekko:

»Der er en meget stor forskel på at være pædagog og instruktør. Jeg kan godt forstå, at man som pædagog har en vis forpligtelse til at være rimelig over for børnene. Man må ikke slå dem eller have sex med dem. Men når man laver film … jeg ved godt, at børnene ikke melder sig til at have sex med mig, men på ethvert tidspunkt kan de gå deres vej. Jeg har altid følt, at når en dreng er fyldt 15 eller 16 år, er han voksen, og så kan han selv sætte grænsen. Jeg synes faktisk, at den seksuelle lavalder skulle sættes ned til 12 eller 13 år. Og jeg føler ikke, at jeg har misbrugt nogen børn, for jeg har haft en god fornemmelse for, om de havde lyst. Og der er jo heller ikke nogen børn, som har anmeldt mig eller har klaget. Det har de først gjort, efter de er blevet voksne.«