Danske film drukner i den massive konkurrence fra streamingtjenester og anden digital underholdning, siger brancheforeningen Danske Filminstruktører, og det vil de nu gøre noget ved.

Fredag sætter filmbranchen sig sammen med Kulturministeriet for at komme med forslag til et nyt filmforlig, der fordeler den offentlige filmstøtte på omkring 500 millioner kroner i de kommende fire år.