BEIJING: I starten var alt ved det gamle i den filippinske valgkamp. Velkendte ansigter og familienavne fra den politiske elite dominerede feltet af kandidater til præsidentposten. Men en borgmester fra den sydlige del af landet ville det anderledes. Rodrigo Duterte hedder han. De seneste måneder har han tromlet hen over sine politiske modstandere med en blanding af skældsord, trusler og populistiske løfter. Han både chokerer og fascinerer – og vælgerne elsker det. Ved redaktionens afslutning var det endelige resultat endnu ikke kendt, men stemmeoptællingen pegede i retning af en sikker sejr til præsidentkandidaten med det bramfri sprog.
»Hvis jeg klarer den hele vejen til præsidentpaladset, vil jeg gøre, som jeg gjorde som borgmester. Alle I narkohandlere, røvere og døgenigte må hellere forsvinde. For som på borgmesterposten, vil jeg dræbe jer,« lyder en af hans mange kontroversielle udtalelser. Den slags har han været storleverandør af. Mange handler om, hvordan han som præsident vil gøre landet mere sikkert – bl.a. ved at henrette i tusindvis af kriminelle. De skal fodres til fiskene i havnen i Manila, har han udtalt. Og ingen, hverken domstole eller parlamentarikere, skal forsøge at stoppe ham.
»Glem lovene om menneskerettigheder,« tordnede 71-årige Rodrigo Duterte ifølge nyhedsbureauet AFP i sin sidste store tale før gårsdagens valgdag.
Udenrigsspørgsmål har ikke fyldt alverden i hans kampagne, men det filippinske forhold til Kina bliver nok ikke bedre under hans ledelse. De to lande er dybt uenige om ejerskabet til enorme arealer i Det Sydkinesiske Hav. Militært er Kina langt overlegen, så Filippinerne har i stedet valgt at tage striden til FN-domstolen i Haag. Men Rodrigo Duterte har en anden løsning. Den involverer ham selv, der planter et filippinsk flag på de omstridte øer i farvandet.
»Jeg vil tage derhen på jetski medbringende et filippinsk flag. Så vil jeg sige, dette er vores, og I kan gøre med mig, hvad I vil,« har han forklaret om sin tilgang til den konflikt.
Og så er der Rodrigo Dutertes forhold til kvinder. Dem er han tydeligvis glade for – men ikke nødvendigvis respektfuld overfor. Størst opmærksomhed vakte det, da en video dukkede op, hvor han lavede sjov med, at han også burde have haft mulighed for at voldtage en australsk kvinde, der for mange år siden blev voldtaget og dræbt i et fængsel i byen, hvor Duterte er borgmester.
Hans bramfri og ofte politisk ukorrekte stil har ført til sammenligninger med alt fra Donald Trump til tidligere tiders diktatorer. Ifølge ekspert i sydøstasiatiske forhold, Malcolm Cook, kan han bedst beskrives som en blanding mellem den tidligere New York borgmester Rudy Giuliani, Donald Trump og filmfiguren Mad Max. Den afgående præsident, Benigno Aquino, er gået skridtet videre og har mindet vælgerne om ikke at glemme, hvordan Adolf Hitler kom til magten. Ifølge filippinsk lov kan præsidenten ikke genvælges og må maksimalt sidde på posten i seks år. Den regel blev indført for at undgå en gentagelse af det tyve år lange rædselsregime under diktatoren Ferdinand Marcos, der sluttede i 1986, hvor Filippinerne igen blev et demokrati – og Benigno Aquinos mor blev præsident.
Men den slags lader Rodrigo Duterte sig ikke gå på af. Han kvitterede med at kalde den afgående præsident for en horeunge. Et opgør med den politiske elite i Manila har fra starten været en del af hans kampagnestrategi. For selv om den filippinske økonomi er blandt de hurtigst voksende i regionen, mærker mange filippinere det ikke i deres hverdag. Landet er fortsat et af Sydøstasiens fattigste. Det har gjort det politiske etablissement upopulært i store del af samfundet. Derfor er Dutertes løfter om nye tider gået rent ind hos mange vælgere. Han præsenterer sig selv som en ærlig og kontant folkets mand, der er på vej til hovedstaden for at rydde op. Og han kan fremvise resultater fra sit virke som borgmester.
I over to årtier har han været borgmester i Filippinernes tredjestørste by Davao. Den var før i tiden kendt som et af de steder på kloden med den højeste mordrate. Det er ikke længere tilfældet. Under Rodrigo Duterte er der kommet styr på kriminaliteten, og byen er i dag sluppet af med sit dårlige ry. Men transformationen har været brutal. Dutertes kritikere mener, at han står bag mere eller mindre offentlige dødspatruljer, der har over 1.000 liv på samvittigheden. En påstand, hovedpersonen selv ikke gør meget for at afvise. Han er stolt af sin nultolerance-politik over for kriminalitet og vil indføre den over hele landet.
Rodrigo Dutertes metoder og trusler om politisk enegang har fået hans modstandere til at advare imod ikke at vende tilbage til diktatoriske forhold. En agenda primært bestående af en stærk leders slagord om bekæmpelse af korruption og kriminalitet minder ikke så lidt om, hvad der skaffede Ferdinand Marcos stor popularitet i slutningen af 1960erne. Den tidligere diktator er for længst død og borte, men det er familien Marcos på ingen måder. Hans 86-årige enke var i går på valg til den filippinske kongres, mens sønnen, Ferdinand R. Marcos Jr., er blandt favoritterne til at blive vicepræsident.