Netop mens atleter fra hele verden konkurrerer på livet løs på Estadio Olimpico Joao Havelange i Rio de Janeiro, døde navngiveren til dette stadion på et hospital i byen. Joao Havelange blev 100 år, og det er ikke først og fremmest i olympisk sammenhæng, hans navn blev kendt. Han var medlem af OLs styrende organ, IOC, gennem næsten et halvt århundrede (1963-2011) og var da også med til at skaffe OL til Rio, men han er først og fremmest kendt som tidligere præsident for fodboldorganistationen, FIFA.
På positivsiden står, at brasilianeren i sin 24-årige præsidenttid fik fodbold ud i næsten alle afkroge af verden. Det var ham, der gjorde FIFA til en stærkt kommerciel organisation, hvor pengene flød ind fra multinationale sponsorer som Coca Cola, McDonald og et hav af andre. Hans modstandere påstår, at han solgte fodboldens sjæl til de multinationale selskaber.
FIFA selv er meget behersket i deres omtale af hans død. Den nuværende FIFA-præsident, Gianni Infantino, skriver, at Havelange har gjort fodbold til den udbredte sport, den er i dag, og at fodboldverdenen bør være taknemlig.
Når det er nødvendigt at skrive sådan, skyldes det ikke mindst, at Joao Havelange også efterlader sig et minde af bestikkelse og korruption. Da FIFA var under pres, blev der nedsat et udvalg, der skulle undersøge beskyldninger om korruption og bestikkelse. Det var i 2013 – 15 år efter Havelanges formandstid. Han var i mellemtiden blev ærespræsident for FIFA, men valgte at nedlægge posten, da rapporten kom. Den viste, at han havde taget imod mindst ti millioner kroner i bestikkelse, mens hans daværende svigersøn, der var formand for det brasilianske fodboldforbund og IOC-medlem, mindst havde taget imod otte gange så meget.
Det var for belastende for en ærespræsident, og de beløb, der kom frem, var trods alt kun dem, der kunne bevises. Beskyldninger mod Havelange lød på langt større beløb.
Joao Havelange var efterkommer af belgiske udvandrere, der bosatte sig i Brasilien. Han blev uddannet advokat og havde en karriere som OL-deltager. Han var med som svømmer ved OL i Berlin i 1936 og igen i 1952 i Helsinki, hvor han spillede på det brasilianske vandpolohold.