»Prøv at åbne den ... Det er lyden af en bog, der aldrig er blevet læst.«

Så hurtigt, brutalt og effektivt dræber en bitter forfatterinde den unge Joans forfatterdrømme i 60ernes USA. Hun var ellers den lovende elev på professor Joe Castlemans skrivekursus, men indser, at litteraturverdenen stadig er styret af mænd med ringe chancer for succes, hvis der står Miss og ikke Mr foran navnet. I stedet lader hun sig nøje med at blive professorens anden hustru og livslange muse. Men da Joe Castleman vinder Nobelprisen i litteratur, begynder sprækkerne i det ellers tilsyneladende kærlige ægteskab at vise sig – og der er kogende, rødglødende lava under den kølige overflade!

»The Wife« handler ikke kun om et ægteskab. Om en kvinde, der først sent i livet begynder at overveje, om ikke en større del af kagen burde have været hendes. Den handler om livet. Om alle de kompromiser vi indgår. Alle de historier vi fortæller os selv og hinanden for at forsikre os om, at vi nu også gør det rette.

Svenske Björn Runge har en forunderlig evne til at portrættere kvinder, og i hans filmatisering af Meg Wolitzers roman »The Wife« leverer Glenn Close en præstation, der meget vel kunne være hendes karrieres bedste. Hendes Joan er et studie i selvkontrol, men også i livets kompleksitet. For der er – selvfølgelig – ikke kun én sandhed. Det var Joans eget valg at vende en forfatterkarriere ryggen – eller var det? For kunne Joes skrøbelige ego tåle konkurrencen?

Hun har nydt godt af den økonomiske tryghed, hans succes har givet dem, men hvor meget har det kostet i forhold til deres børn? Og hvad skete der med hendes drømme og identitet som andet end hustru og mor? Hvem er skurk, og hvem er offer – og hvad var egentlig meningen med det hele?

Hver eneste scene, hver eneste tanke, hvert eneste nærbillede i »The Wife«, er så fyldt med modstridende følelser, at det er lige før, man bliver svimmel. »The Wife« er ikke en historie med godt skuespil. Historien er i skuespillet. I hvert lille blik, i hver næsten umærkelig sitren af en muskel. Det er 40 års livsløgne, der truer med at få både ægteskabet og Joan til at implodere på en iskold aften i Stockholm – og hold nu op, hvor er det både fascinerende og forfærdeligt at være vidne til. Selvom der på overfladen egentlig ikke sker meget, er det som at være fanget i en thrillers greb!

For det handler ikke kun om et ægteskab, eller om en kvinde, der først sent i livet begynder at overveje, om ikke en større del af kagen burde have været hendes. Det handler om livet. Om alle de kompromiser vi indgår. Alle de historier, vi fortæller os selv og hinanden for at forsikre os om, at vi nu også gør det rette.

Og her er det livslange ægteskab den perfekte prisme, der formår at kaste lys på alle livets utroligt mange facetter – der kun bliver flere i takt med, at årene og kompromisets kunst sliber os til; vi bliver tilsyneladende rundere, men kigger man nøje efter, kan man se de mange bittesmå brudflader og revner. Søren Kierkegaards sætning om, at livet leves forlæns, men forstås baglæns, er lige så sand, som den er fortærsket.

Først når vi får perspektiv, kan vi se det store billede. Men heldigvis for alle os, der endnu ikke har prøvet at vågne op ved siden af den samme 40 år i træk – eller aldrig nogensinde kommer til det – kan vi gennem kunsten, film og litteratur få indblik i andres erfaringer, der måske kan få os til at tænke over, hvordan vi selv lever vores liv.

Med Michael Hanekes »Amour« som bølgebryder, er der de senere år kommet om ikke en strøm, så en tilfredsstillende, konstant piblen af fremragende historier med modne karakterer og samliv i fokus: Andrew Haighs »45 years«, Paolo Virzis »The Leisure Seeker« – ja, selv en letbenet sag som »The Book Club« og den kommende dokumentarfilm »Te med Damerne«, hvor blandt andre Dame Judi Dench og Dame Maggie Smith fortæller om deres liv og karrierer, viser, at vi gerne vil høste af andres livserfaringer. Ud med ungdom og glat hud, ind med rynker og levet liv og muligheden for at lære af andres fejltagelser før (eller mens) vi begår vores egne. Tak! Især når det er så underholdende leveret som i »The Wife«.

»The Wife«

Instruktion: Björn Runge

Medvirkende: Glenn Close, Jonathan Pryce

Baseret på romanen af samme navn af Meg Wolitzer

Produceret af danske Meta Louise Foldager Sørensen for Meta Film London