Fem gode råd til juletrafikanterne
Giv dig god tid og tjek strømmen på mobilen, lyder nogle af de gode råd fra Vejdirektoratet til julens trafikanter.
Giv dig god tid og tjek strømmen på mobilen, lyder nogle af de gode råd fra Vejdirektoratet til julens trafikanter.
Årets juletrafikanter bliver udfordret af masser af sne og is over hele landet. Samtidig betyder de rekordlave temperaturer, at saltningen kun har begrænset effekt.
Derfor skal man sørge for at komme hjemmefra i god tid og at være forberedt på lidt af hvert, lyder rådet fra Vejdirektoratet.
Torben Kristensen giver disse fem gode råd til julens trafikanter:
Trafikken afvikles kun langsomt - så tag hjemmefra i god tid for at undgå stress.
Tjek at du har strøm på mobilen, så du kan ringe efter hjælp.
Hav en skovl i bilen, så du kan grave dig fri, hvis du kører fast.
Hav folietæpper eller andre tæpper i bilen til at varme dig med.
Kaffe og andre varme drikke på termokanden kan holde humøret oppe, hvis trafikken går i stå.