Et stort antal fedmeopererede danskere får nu hurtigere og lettere adgang til omfattende, dyre indgreb, som skal fjerne løsthængende skind og hudlapper i kølvandet på deres store vægttab.

Stadig flere patienter sendes i øjeblikket til behandling på privathospitaler, som efter aftale med regionerne er begyndt at udføre de plastikkirurgiske operationer på det offentliges regning. Det sker, fordi der er lange ventelister på de offentlige sygehuse, som også selv er gået i gang med at opruste deres kapacitet på området.

Dermed er vejen banet for, at flere tusinde af de danskere, som især frem mod 2010 fik udført en fedmeoperation, nu kan få hjælp til at komme af med den overskydende hud, der – foruden kosmetiske gener – kan føre til bl.a. svamp og infektioner mellem hudlagene. Ofte er der behov for flere indgreb, og derfor kan der blive tale om betydelige ekstraudgifter for de offentlige kasser, forudser Danske Regioner.

»Der er rigtigt mange, som har fået disse fedmeoperationer, og de begynder nu at melde sig med gener, som de gerne vil af med. Præcist hvor mange, det kommer til at handle om, er svært at sige, men det er sandsynligvis en ret stor regning, der ligger og venter,« siger formanden for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman (S).

De seneste ti år har op imod 15.000 stærkt overvægtige danskere fået foretaget en fedmeoperation, typisk en såkaldt gastrisk bypass, hvor mavesækken formindskes, så man bliver hurtigere mæt. For mange har det resulteret i et vægttab på 60-70 procent af overvægten. Det vurderes, at mellem 40 og 60 procent af de fedmeopererede ville kunne have behov for et større eller mindre plastikkirurgisk indgreb, og en tredjedel vil have behov for flere operationer.

Begrænset kapacitet

Kapaciteten på de offentlige sygehuse er imidlertid begrænset – med lange ventetider på halve og hele år til følge. Sidste år blev der blot opereret knap 800. Derfor er der i foråret indgået en aftale mellem regionerne og privathospitalerne, som indebærer, at fedmeopererede nu har ret til at komme på privathospital, når ventetiden på de offentlige sygehuse overstiger to måneder.

Fra midten af marts og frem til 18. juni har Region Hovedstaden sendt 54 patienter videre til privathospitaler til plastikkirurgiske indgreb efter vægttab. Antallet af viderehenviste patienter vokser måned for måned.

I Region Sjælland er forventningen, at der hér over de næste to-tre år vil være 500-800 patienter, som vil have behov for et eller flere indgreb. Derfor lægges der op til at indgå en aftale med et privathospital om at udføre cirka 180 plastikkirurgiske operationer om året, ligesom kapaciteten på regionens eget sygehus i Roskilde står til at blive udvidet med 66 procent, så man når op på at kunne udføre 125 operationer om året.

I et notat til politikerne i Region Midtjylland konstateres det, at der er tale om »store og dyre operationer, og der kan potentielt være mange af dem«. »Området vil derfor kunne presse budgettet«, hedder det.

Ifølge privathospitalerne ligger de priser, man har forhandlet sig frem til, på knap 30.000 kroner for en operation af maveskindet. Prisen for det »store« forløb, hvor man ad flere omgange også får opereret f.eks. ryg og baller, er på 80.000 kroner. På de offentlige sygehuse er udgifterne endnu større med en såkaldt DRG-værdi helt op i nærheden af 150.000 kroner for de store »bodylift«-forløb.

I en del tilfælde kan der også komme et pres for f.eks. at operere bryster, lår og »mormor-arme«, det vil sige hængende hud på underarmene. Udfordringen bliver derfor også at afgrænse, hvilke indgreb patienterne skal have, vurderer man i regionerne.

»De skal selvfølgelig have hjælp i de tilfælde, hvor der er en sundhedsfaglig begrundelse, og hvor de f.eks. har problemer med svamp og med i det hele taget at bevæge sig på grund af de mange, store hudlag. Men de rent kosmetiske ting, så som at løfte barmen etc., skal vi ikke finansiere,« siger Ulla Astman.

De private hospitaler har tidligere haft store indtægter på fedmeoperationer. Fra 2005 og frem til 2010 steg antallet af fedmeindgreb fra 200-300 om året til cirka 4.500, som stort alle sammen blev udført på privathospitaler. I begyndelse af 2011 betød et politisk indgreb imidlertid, at antallet af fedmeoperationer faldt drastisk, og at indgrebene i de senere år stort set kun er foregået på offentlige sygehuse.

Private aktører inddrages påny

Nu inddrages de private aktører på ny, men i branchen forventer man ikke en ny gylden æra som følge af aftalen om at udføre plastikkirurgiske indgreb på det offentliges regning.

»Der er ingen tvivl om, at der er ventelister på området. Det er derfor, at regionerne har lavet aftalen med os, og vi vil gerne hjælpe patienterne. Men det bliver ingen guldrandet forretning. Priserne er fornuftige. Men det er også komplekse forløb, som kræver et større setup og megen forberedelse, hvor patienterne bl.a. skal have testet deres ernæringstilstand, og om de heler ordentligt. Der er en del risici, og patienterne skal ses ofte til kontroller,« siger lægefaglig direktør Bent Wulff Jakobsen fra Aleris-Hamlet, en af de store private aktører.

Det politiske indgreb mod fedmeindgrebene kom dels for at bremse op for de hastigt voksende udgifter, og dels fordi der var faglig betænkelighed ved udviklingen. Konkret blev kravet til BMI for at blive henvist til en operation sat kraftigt i vejret. Aldersgrænsen blev sat i vejret, og der kom også i større omfang krav om, at folk skulle lide af følgesygdomme som f.eks. diabetes for at komme i betragtning. Der har også på det seneste været flere beretninger om alvorlige komplikationer som følge af fedmeoperationerne, f.eks. træthed, voldsomme smerter eller alvorlig mangel på vitaminer og mineraler.

I landsforeningen for stærkt overvægtige, Adipositatsforeningen, mener formand Birgitte Hansen, at det er »rigtigt godt«, at mennesker med overskydende hud efter store vægttab nu får lettere adgang til at få en plastikkirurgisk operation. Det er nødvendigt for at få gjort noget ved de ofte meget svære problemer med ubehag, svamp og andre gener. Men hun appellerer også til, at der bliver holdt nøjere øje med resultaterne af indgrebene, end der blev med fedmeoperationerne.

»Det gik for hurtigt med fedmeoperationerne. Alt for mange blev opereret, og resultaterne var for dårlige. Den samme fælde skal vi ikke ryge i med de plastikkirurgiske operationer. Hér risikerer man jo at få kroppen fuldstændig vansiret af ar. Derfor skal det foregå på det højeste faglige niveau, og det kræver, at man indberetter, hvordan det går med f.eks. genindlæggelser og komplikationer, så det bliver muligt at gribe hurtigt ind, hvis det går skævt,« siger Birgitte Hansen.