Hos FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel, er man stærkt bekymret for, at et salg af Nets kan føre til endnu højere gebyrer, når de danske forbrugere køber ind på nettet. Det skyldes dels, at de milliarder, som en køber betaler for Nets, skal forrentes, og dels, at gebyrerne ved onlinehandel ikke er regulerede på samme måde, som Dankort-køb i fysiske butikker.

FDIH har i forvejen en sag kørende sammen med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mod Nets om, hvor høje gebyrerne må være, når vi handler på nettet. Det resulterede i, at Konkurrenceankenævnet i december sidste år afgjorde, at Nets skulle sætte prisen på gebyrer ned til maksimalt 1,20 kroner per transaktion. Men fremadrettet ser situationen mere usikker ud, siger administrerende direktør i FDIH Annette Falberg. »Det giver en kæmpe hovedpine. Man skal tænke på, at den her nedsættelse af gebyrerne, den har vi kun fået i andet halvår af 2013 og 2014. Vores slagsmål begynder allerede nu om, hvad gebyret skal være i 2015. Og vi har ingen lovgivning, der hjælper os, udover Konkurrencestyrelsen. Men der er frit spil i 2015,« lyder bekymringen fra Annette Falberg.

Logik for burhøns

Kan man som forbruger ikke bare bruge et alternativ som eksempelvis PayPal?

»Det kan man sige, og det er jo også et af Nets’ modargumenter: at man så bare kan bruge alt muligt andet. Men vi ved jo, at når danskere shopper på danske websider, bruger de Dankortet i over 90 procent af tilfældene. Det er et de facto-monopol. Man kan bruge andre betalingsformer, og vi tror også på, at der vil komme andre betalingsmidler fra nu af og til 2020, som vil gøre indhug i Dankort-omsætningen, men vi bliver nødt til at forholde os til, hvordan det ser ud lige nu,« lyder argumentationen fra Annette Falberg.

Ifølge John Norden, administrerende direktør af forbrugerportalen Mybanker.dk, kan et salg af Nets meget vel resultere i højere gebyrer, når danskerne går til tasterne og køber varer online.

»Det er logik for burhøns, at hvis nogen betaler 15 milliarder, skal de penge også forrentes. Måske lidt lavere end normalt, da det er en slags obligation med et cash flow. Men det vil være utopisk at tro, at 600 millioner kroner, som har været overskuddet på Nets de sidste par år, vil være nok. Og det vil jo så blive læsset over på kunderne,« lyder vurderingen af, hvad et salg af Nets ville medføre, fra John Norden.

»Vi har opmærksomhed på markedet«

Hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forsikrer vicedirektør Carsten Smidt dog om, at man allerede har stor opmærksomhed på markedet for betalingstjenester såvel som Nets og også vil have det efter 2015.

»Både vores afgørelse og reglerne for betalingstjenester ændrer sig ikke af, at der kommer en ny ejer. Grunden til, at afgørelsen ikke løber længere end 2014, er, at det er enormt indgribende i et marked, at der bliver fastsat konkrete priser. Markedet ændrer sig over tiden, og de forhold, som er med til at bestemme, hvad der er den rigtige markedspris, kan være svingende. Derfor ville det være bekymrende, hvis en sådan afgørelse skulle gælde i mange år uden at blive revideret,« forklarer Carsten Smidt.

»Når afgørelsen løber ud, vil vi være opmærksomme på, hvad der sker i markedet, og om markedsforholdene har ændret sig,« siger han.