Daniel Jensen
33 år. Midtbanespiller på FCK og landsholdsspiller. Født og opvokset i København. Har spillet mange år i udlandet.
Hvor hænger du ud i byen om sommeren?
Når vi har været hjemme på sommerferie , kan vi været i området omkring Kgs. Nytorv. Min kone har haft en børnetøjsforretning i Ny Østergade, så det har været meget nærliggende at være der.
Hvad vil du vise en turist, der kommer til København?
Der er jo altid det sædvanlige man kan vise. Strøget, rundetårn og langelinje. Men de gange hvor vi har haft gæster, har de været glade for at se København, som vi ser den. Og når solen er fremme, er byen jo fantastisk.
Hvor går du hen, når du skal ud at spise?
Det er ikke så nemt for os at gå ud at spise, dels skal maden være ok i forhold til diæten, men jeg har også børn. Jeg kender nogle steder, der kan lave lidt skræddersyet mad. F.eks. Bistro Boheme, som den tidligere kok på landsholdet, Per Thøstesen, står bag.
Hvor går du hen, når du går ud?
Når det sker, er det hyggeligt at starte på en cocktailbar. Om det er nummer 10, eller hvad det nu er, er det fint at få en aperitivo.
Hvad er det værste ved København?
Det er vejret. Det er synd, synes jeg. Jeg synes København er en fantastisk by, når solen er fremme. Alle bliver gladere, regn, blæst og kulde er det værste, man kan få.
Hvor kan du anbefale at shoppe?
København er kommet godt med, danske mærker er på vej frem. Er man til mode og dyre varer, er det nok strøget inde ved Illum og Gucci, men det er afhænger af, hvad man er til. Alle de små sidegader i indre by kan også meget på den front.
Hvilken bydel er den bedste?
Der er kommet rigtig meget liv i Frederiksberg og Vesterbro. Der er mange unge mennesker, der går ud. Men hvis man vil sidde på café, vil jeg foretrække indre by.