I 1700-tallet dansede hele selskaber sammen i koreograferede formationer, som vi kender det fra lancier. I det 19. århundrede dukkede pardanse som vals og mazurka op, mens den første halvdel af den 20. århundrede bød på nye dansetendenser, da vi rykkede længere og længere væk fra hinanden og også kom længere tilbage på hælene – eksempelvis i jitterbuggen. Og i 1960’erne skete der noget helt afgørende med twisten: Vi slap hinandens hænder.

»Og i dag er vi individer på dansegulvet,« siger filosof Anders Fogh Jensen og uddyber: