For Ian McKellen startede eventyret på publikumsrækkerne foran scenen i provinsbyen Boltons lokalteater, Bolton Little Theatre. Her sad han som ung, nysgerrig skoledreng og undrede sig over, hvordan de mon gjorde, skuespillerne deroppe på de skrå brædder. Hvordan laver man en scene? Hvordan får man publikum til at tro på den?
Og selvom han i dag er verdenskendt for sine store filmroller og værdsat i både ud- og hjemland for sine teateroptrædener, er det som om en del af ham for evigt har sat sig fast på publikumsrækkerne.
»Jeg er publikum, lige så meget som jeg er skuespiller,« siger han. Med tryk på publikum. Ian McKellen er Commander of the Order of the British Empire, Companion of Honour, ridder, Sir, Freeman of the city of London, patron for Bolton School og for Oxford Pride – og så er han, for de fleste af os måske mest af alt, Gandalf i Peter Jacksons filmatiseringer af »Ringenes Herre«-trilogien og »Hobbitten«.
Siden oktober 1999 har Ian McKellen arbejdet intenst med rollen som Gandalf, først i tre »Ringenes Herre«-film og sidenhen i tre »Hobbitten«-film, men nu er rejsen ved at nå sit endemål. De sidste optagelser til den tredje og afsluttende »Hobbitten«-film, »Hobbitten: Femhæreslaget«, er færdiggjort, og filmen er klar til premiere 10. december.
»Det er ret sandsynligt, at jeg aldrig mere skal tage Gandalfs hat på igen. Men det fantastiske er jo, at selvom vi er færdige med at filme, så ender det her aldrig helt. Folk vil blive ved med at se filmene – de er klassikere. Og derfor bliver jeg ved med at møde folk, nogle af dem var ikke engang født, da vi startede med at filme, som har et forhold til filmene. The Gandalf Experience er ikke ovre endnu.«
Ian McKellen lægger ikke skjul på, hvor taknemmelig han er for at få lov til at lægge krop og stemme til den folkekære troldmand.
»Jeg er så heldig at have fået lov at få den her rolle. Jeg ved, at der er mange skuespillere at vælge mellem. Det har virkelig ændret en del af mit liv. Det har for mange mennesker defineret mig som skuespiller,« siger han.
Takkede nej
Oprindeligt takkede Ian McKellen ellers pænt nej til rollen som Gandalf.
»Peter Jackson kom hjem til mig og viste mig nogle skitser til et manuskript. På det tidspunkt havde jeg ikke været med i særlig mange film, og jeg vidste ikke, hvem Peter Jackson var. Optagelserne til »X-Men« (hvor Ian McKellen spiller rollen som Magneto, red.) var desuden blevet udskudt, og derfor sagde jeg nej. Men Peter Jackson svarede: »Jeg venter bare,«,« fortæller han.
Og det gjorde han. Så længe, at McKellen alligevel fik rollen presset ind i sit program.
Det var ikke uden ærefrygt, at Ian McKellen kastede sig ud i at portrættere en af fantasylitteraturens mest kendte troldmænd.
»Det specielle ved netop denne opgave var, at der var et publikum, som ventede på filmene. Og vi var selvfølgelig bange for, at de ikke ville kunne lide det, vi lavede. Og jeg var nødt til at sige til mig selv: »Der er måske en masse mennesker derude, der har en klar idé om, hvad filmen skal kunne og hvordan den skal se ud. Men det her er en Peter Jackson-film. Like it or not.« Heldigvis kunne de godt lide det!«
Som en leg
Blandt McKellens kollegaer fra settet er der enighed om, at den 75-årige skuespiller var meget engageret i arbejdet med Gandalf – både som Gandalf den Grå og Gandalf den Hvide.
»McKellen havde altid bogen med på settet og var meget god til at pege ting ud – både små karaktertræk eller linjer i historien,« fortæller skuespiller Martin Freeman, der spiller filmens hovedrolle, hobbitten Bilbo Baggins.
Ian McKellen og Martin Freeman har ellers aldrig spillet over for hinanden i en eneste scene, selvom de to ofte ses sammen i filmen. Da Gandalf skulle virke dobbelt så høj som den lille hobbit, var de nemlig nødt til at optage scenerne hver for sig, ofte med såkaldt green screen, hvorefter de senere blev klippet ind i samme billede i redigeringen.
»Det er meget svært og meget teknisk at lave film som disse. Det kommer kun til at virke, hvis skuespillerne stoler på hinanden. Og så kræver det meget forberedelse. Det kan være lidt af et chok at se den færdige film, fordi du tænker: »Jeg kan da ikke huske, at jeg har været der«, og så går det op for dig, at »der« slet ikke findes,« siger Ian McKellen.
Det er ligesom de lege, man legede, da man var barn, tilføjer han:
»Man sagde: »Bang! Du er død!« Men der var ingen kugle eller pistol. Det er den samme teknik, du bruger i film som denne. Jeg synes, at det er synd for de voksne, der har glemt, hvor sjovt det er at lege på den måde.«
Er det hele leg, eller er der noget af Ian i Gandalf?
»Jeg er ikke helt så gammel som Gandalf – han er 7.000 år! Jeg er heller ikke lige så vis, jeg har ikke hans overmenneskelige evner eller talenter. Men der er basale ting, jeg deler med ham, der kommer fra hjertet. Og det er tanken om, at verden tilhører de små mennesker. Og tanken om, at hvis vi gør ting sammen, vil vi nok opnå bedre resultater, end hvis vi forsøger at klare alt alene. Han griner meget, han kan lide mennesker, forskellige typer mennesker. Han er fascineret af verden. Det er jeg også.«
Gør det for publikum
Forholdet til de mennesker, der sidder ude i biografsalene, teatersalene og stuerne, har altid været afgørende for Ian McKellen i hans arbejde med skuespillet.
»Det er jo det, man allerhelst vil som skuespiller: Engagere publikum. Ikke bare fornøje dem, men også forme dem på en eller anden måde. Det virker som om denne historie (»Ringenes Herre« og »Hobbitten«, red.) kan netop det.«
Han møder selv jævnligt sine yngste fans, fordi han ved siden af skuespillerkarrieren rejser rundt på skoler og fortæller børn om homoseksualitet og tolerance. Her oplever han en enorm respekt og interesse for Gandalf-karakteren og Peter Jacksons film.
»Den velkomst jeg får fra de tusinder af børn, jeg møder, er... flatterende er ikke det rigtige ord... men det er som om, der er noget, vi deler,« fortæller han.
»Og det er vigtigt: Jeg gør det kun for dem i sidste ende. Jeg prøver at kommunikere.«
»Hobbitten: Femhæreslaget« har premiere 10. december.
Berlingske var inviteret til interviewsession i London af SF Film, der har betalt turen.