Farvel til en digital revolutionshelt
Apples nu tidligere chef, Steve Jobs, revolutionerende IT-verdenen. Nu skal Apple for anden gang forsøge at overleve uden sin fader i chefstolen.
Apples nu tidligere chef, Steve Jobs, revolutionerende IT-verdenen. Nu skal Apple for anden gang forsøge at overleve uden sin fader i chefstolen.
»Jeg vil bare lave en lyd i universet,« har Steve Jobs sagt om sit mål i livet.
I dag har manden, der som medgrundlægger af Apple i 1976 har formet fundamentet for den computer, du læser denne artikel fra, valgt at træde tilbage som den daglige leder for verdens mest værdifulde teknologivirksomhed. Den sygdomsramte Steve Jobs fortsætter som bestyrelsesformand for Apple. Måske vender han tilbage som chef, måske har han ikke mange måneder tilbage af livet. Men én ting er sikkert, lyden efter Steve Jobs er tydelig.
Steve Jobs blev bortadopteret ved fødslen i 1955 og voksede op en middelklassefamilie i det sydlige Californien. Allerede i gymnasiet fattede den unge, langhårede fyr interesse for verdenen af ettaller og nuller. På det tidspunkt i starthalvfjerdserne bestod computere af tonstunge kolosser forbeholdt militæret, forskningsindustrien og kæmpevirksomheder. For alle andre var computeren i bedste fald en excentrisk hobby men for de fleste blot et udefinerbart begreb. Det ændrede Steve Jobs på.
Han har altid været overbevist om, at han ved, hvad folk efterspørger, inden de selv gør det. For hvordan kan folk vide, hvad de vil have, hvis det endnu ikke findes?
Det var den indsigt - og ikke mindst troen på den - der gav verden den første masseproducerede personlige computer i 1977. Steve Jobs var ikke hjernen bag PCen, det var hans makker og medgrundlægger af Apple, Steve Wozniak. Men Jobs forstod, hvordan en lille undseelig printplade med en række billige komponenter kunne åbne almindelige menneskers øjne for det enorme potentiale, computeren rummede. Andre computere på det tidspunkt var firkantede kasser med en række blinkende lamper uden skærm og tastatur. Steve Jobs var overbevist om, at Apple IIs farvegrafik, indbyggede tastatur og forholdsvis lettilgængelige brugerflade ville revolutionere computerindustrien ved at gøre den brugbar for almindelige mennesker.
Under et besøg i 1979 i Xeroxs forskningsafdeling PARC fik Steve Jobs igen en teknisk åbenbaring. Xerox havde uden at vide det opfundet computeren, som vi kender den i dag. En computer med en grafisk brugerflade der i stedet for indviklede kommandoer styres med mus og klik. Steve Jobs kunne ikke tro sine egne øjne. Modsat Xerox ledelse så han potentialet.
Han brugte de næste fem år alt sin energi og en stor del af Apples penge på at udvikle computeren, der for anden gang skulle revolutionere verden. 24. januar 1984 lancerede Apple med verdens dyreste reklamefilm Macintosh. Den blev verdens første succesfulde computer med en grafisk brugerflade med ikoner og mapper og styret af en mus, som vi kender det i dag.
Selvom Apple udadtil virkede som en dynamisk virksomhed, havde Steve Jobs skabt splittelse internt i virksomheden. Hans kompromisløse higen efter perfektion havde gjort udviklingen langt dyrere end først antaget og kørt talrige medarbejdere ned. Ragede man uklar med Steve Jobs, rettede man enten ind, eller også kunne man forlade holdet. Mange valgte den sidste løsning.
Macintosh blev på trods af stærke salgstal ikke den succes, Apple havde håbet på. Microsoft så også potentialet i den grafiske brugerflade og kopierede mere eller mindre konceptet fra Apple. Det frustrerede Steve Jobs, der så Microsoft som en visionsløs pengemaskine.
»Det eneste problem med Microsoft er, at de ikke har smag. De har absolut ingen smag. Og jeg mener det ikke på en lille måde, jeg mener det på en stor måde og i den forstand, at de ikke tænker i originale ideer. Det bringer ikke noget kultur ind i deres produkter,« har Steve Jobs sagt.
Steve Jobs' frustration over sine kollegaer, Apples ledelse og konkurrenterne blev i 1985 for meget. Efter en intern magtkamp med Apples chef - den tidligere Pepsi-direktør John Sculley - forlod Steve Jobs den virksomhed, han selv havde været med til at skabe. Han solgte sin enorme aktiepost i virksomheden på nær én enkelt aktie.
Allerede på dette tidspunkt var Steve Jobs milliardær, og han kunne have trukket sig tilbage og levet i rigdom resten af livet uden at røre en finger. Men som med så mange andre iværksættere grundlagde han en ny virksomhed, der kompromisløst skulle forfølge idealerne om revolutionerende design, funktion og teknologi. Et mantra, der igennem hele Steve Jobs karriere har tegnet hans lederskab.
Resultatet blev computervirksomheden NeXT, der på trods af nogle revolutionerende koncepter aldrig blev en kommerciel succes.
Efter Steve Jobs forlod Apple, gik det kun en vej for virksomheden: Hurtigere og hurtigere nedad. I 1996 var virksomheden tæt på konkurs og kun med en feberredning fra Microsoft, der ikke havde nogen interessere i at få monopol på softwaremarkedet, overlevede Apple med nød og næppe. Men Apple havde desperat brug for et nyt styresystem til deres Macintosh-platform. Apple købte derfor sin medgrundlæggers virksomhed NeXT for 428 millioner dollars.
Lynhurtigt blev Steve Jobs gjort til CEO, og han diagnosticerede lynhurtigt Apples lidelse.
»Apple har et enormt potentiale men uden den rette opmærksomhed, vil virksomheden kunne, kunne, kunne – jeg leder efter det rigtige ord – kunne dø,« sagde Steve Jobs til Time Magazine kort efter udnævnelsen til CEO.
Steve Jobs kastede Apple ud en skånselsløs men nødvendig slankekur. Missionen var klar. Apple skulle kun lave produkter, de var gode til og skille sig af med alt, der ikke gav overskud. Produktkataloget blev mere end halveret, og alt blev satset på ét bræt med introduktionen af iMac i 1998. Blev computeren ikke en succes, var Apple færdig.
Den farverige computer lyste op i et gråt computermarked og blev øjeblikkeligt et hit. Troen på, at Steve Jobs kunne gøre det umulige, bredte sig på aktiemarkedet og i kontorene i Apples hovedsæde i Cupertino.
Men Steve Jobs blev ikke kun hyldet som en frelser. Mange personer mistede deres job hos Apple i slutningen af 90erne, og mange fik Steve Jobs voldsomme temperament at føle. Han var berygtet for at stoppe tilfældige ansatte på gangene og spørge dem, hvad deres funktion hos Apple var. Var Steve Jobs ikke tilfreds med svaret, blev folk fyret på stedet, lyder rygterne.
Efter iMacens succes udviklede Steve Jobs og hans små teams af ingeniører ideen om at genopfinde den bærbare musikafspiller. Et koncept som Sony havde introduceret i analog form i startfirserne med Walkmanen. Resultatet blev iPoden, der langsomt efter introduktionen i 2001 blev en succes.
Typisk for Apple forstod Steve Jobs, at hardwaren aldrig kunne blive en succes uden den rette software. To år efter iPodens introduktion lancerede Apple deres online musikbutik, iTunes, hvilket sparkede endnu mere gang i salget af iPod.
Samtidig med udviklingen indadtil hos Apple, skabte Steve Jobs en kultdyrkelse omkring sin person. Apple’s produktintroduktioner med Steve Jobs i spidsen iført sort rullekrave, billige jeans og løbesko blev legendariske. Medierne kastede sig over hver en lille nyhed fra Apple, som var det en vigtig historisk begivenhed. Apple blev Steve Jobs og Steve Jobs blev Apple.
Desto større var chokket, da Steve Jobs i 2004 meddelte omverden, at han var blevet opereret for en uhyre sjælden kræftsygdom i leveren. Steve Jobs havde bygget så meget af Apples identitet op omkring sin egen person, at mange havde svært ved at forestille sig Apple uden firmaets frelser. Men Steve Jobs vendte efter en kort sygemelding tilbage. Applefans og aktiemarkedet åndede lettet op.
Steve Jobs havde længe været irriteret over, at mobiltelefoner var så svære at anvende. En såkaldt smartphone i midtnullerne var et sammensurium af forskellige teknologier bundet sammen i en ofte klodset og langsom telefon med en lige så uigennemskuelig brugerflade. Det ændrede Apple på, da virksomheden i 2007 trådte ind på telefonmarkedet.
Under Apples hidtil mest hyppede produktpræsentation lancerede Steve Jobs iPhone, som ifølge Steve Jobs var en genopfindelse af telefonen.
Telefonen blev Apples tredje megahit inden for ti år og åbnede forbrugernes og derefter konkurrenternes øjne for potentialet i en smartphone.
Tre år senere lancerede Steve Jobs endnu engang et produkt, der vendte op og ned på IT-markedet. Tavlecomputeren iPad, der var baseret på teknologien og softwaren fra iPhone, blev efter sin lancering det hurtigst sælgende nye stykke elektronik nogensinde. Steve Jobs beviste endnu engang, at han kunne se, hvad folk ønskede, inden de selv gjorde det.
I starten af 2009 tog Steve Jobs endnu engang en sygeorlov. Applefans holdt igen vejret. Seks måneder efter kom det frem, at han havde fået foretaget en succesfuld levetransplantation. Steve Jobs dødelighed og dens konsekvens for Apple blev endnu engang et hedt emne. Tre år inden havde Steve Jobs selv talt om døden, da han gav sin ærestale ved Stanford University.
»Døden er sandsynligvis den allerbedste opfindelse ved livet. Det er livets forandringsmaskine. Den rydder op i det gamle og gør plads til det nye,« sagde Steve Jobs.
Før meddelelsen om Steve Jobs afgang fra Apple var æblet verdens mest værdifulde virksomhed. Allerede inden børserne er åbnet i USA torsdag er Apples værdi faldet fem pct.
Spørgsmålet er, om Steve Jobs' lyd kan blive hængende hos Apple, efter han har forladt bygningen, eller om historien gentager sig.
Se web-TV: En IT-æra er forbi