Det er ikke et problem i sig selv, hvis huset ikke længere er det samme værd, som du har lån i det for. Så længe indkomsten ikke forandrer sig, og I vil blive boende i huset, gør det faktisk ingen forskel. Men det er en sårbar situation, fordi I er bundet til at blive boende i huset, også selv om huslejen kan vise sig at være for dyr, hvis én af jer mister jobbet. Hvis I sælger huset og er tvunget til at tage et tab, vil der som regel også følge et dyrt restlån i banken med.

Løsningen er at polstre sig, så længe du har et job, så du kommer ud af den tekniske insolvens. Det kan du gøre ved at spare op ved siden af eller ved at afdrage ekstraordinært meget på lånet.