Hvad fatter gør, er altid det rigtige, lyder den ironiske titel på et af H.C. Andersens eventyr. I virkelighedens verden - i de danske virksomheder - er ironien borte. Krisen kalder på lederskikkelser, som de ansatte har tillid til kan lede virksomheden forsvarligt igennem udfordringerne. Kalder på far. Han er den rette til jobbet. Han vil gøre det rigtige.

På den måde er der sket et sceneskift i dansk erhvervsliv siden sidst i 2008, da det stod klart, at krisen ville få verdensøkonomien til at krakelere. Det fortæller ph. d. og lektor i kommunikation, Syddansk Universitet, Birgitte Norlyk, der sammen med en kollega har studeret, hvordan lederidealet herhjemme har forandret sig igennem de seneste år.

»I den økonomiske opgangstid var mantraet »frem mod nye sejre«. De smarte, innovative og fremadrettede, groft sagt drenge-røvstyper, indtog lederposterne. Nogle kunne bære det, andre trådte ved siden af, som Stein Bagger og Klaus Riskær. I dag er der mere fokus på dyder som ansvarlighed, omhu og fornuft,« fortæller Birgitte Norlyk.

Gerne bukserem og seler

Det er ved at se på omtale af ledere i lederinterviews, i pressen, på virksomheders hjemmesider og i jobopslag, at hun konkluderer, at den smarte leder i disse år må overlade roret til de mere faderlige lederskikkelser, der er bundsolide og mindre risikovillige.

»Krisen har fået nogle andre idealer i spil. Banksektoren er en, vi normalt betragter som værende båret af fornuft. Men i lyset af de mange risikobeslutninger, der er blevet truffet i sektoren og de mange bankpakker, der har skullet følge, er der kommet fokus på, at der er behov for mere ansvarlighed. Det er langsigtet tænkning, der er vigtig,« siger Birgitte Norlyk, der peger på adm. direktør for Lego, Jørgen Vig Knudstorp, som et godt eksempel på den aktuelle faderlige heltefigur, vi hylder.

»Han kom ind og skulle redde en virksomhed, der stod i en meget kritisk situation,« fortæller hun.

Et eksempel på, at ansvarlighed i dag prioriteres anderledes højt end under højkonjunkturen, er, at der i jobopslag i dag typisk er en passus om virksomhedens værdier.

»Samtidig er der en øget fokus på CSR-aktiviteter, og på, at man ikke bare siger, at man tager et bredt socialt ansvar som virksomhed, men rent faktisk gør det,« siger Birgitte Norlyk.

Leve op til forventninger

Adjunkt i idéhistorie og underviser i organisationsforståelse ved Aarhus Universitet Christian O. Christiansen ser også en tendens til, at faderfiguren vinder frem som rollemodel. Ifølge ham sker det blandt andet, fordi konjunkturforandringer flytter magtforholdet mellem medarbejder og leder.

»Når der er krise, kommer lønarbejderen til at stå i et stærkere afhængighedsforhold til chefen. Så selv om faderen som familiens overhoved er den handledygtige, som i krisetid rydder op, skal medarbejderen også leve op til hans forventninger, for at blive belønnet eller bare beholde sit job. I mange brancher ved man godt, at man er skidt stillet, hvis man mister sit job,« fortæller han.

Det fænomen, som Christian O. Christiansen kalder paternalistisk kapitalisme, ses endnu stærkere i disse år i USA, hvor arbejdsgiverne i langt højere grad end herhjemme har magt over medarbejderne i form af sundhedsordninger og andre goder, som fagbevægelse og velfærdsstat har sikret lønmodtagerne i Danmark.

»Herhjemme er det i højere grad den høje grad af selvledelse og det grænseløse arbejde, som er en udfordring for medarbejderne. For mange får en række mål og opgaver, de skal løse. Hvordan og hvornår må de selv finde ud af. Så arbejder de i deres fritid for at få fars anerkendelse og beholde deres job,« siger Christian O. Christiansen.

Birgitte Norlyk er enig i, at den faderlige leder også kan straffe de ansatte. Modsat Christian O. Christiansen ser hun dog også en række positive træk ved den faderlige leder.

»Det er en ledertype, som stammer fra den tidlige industrialisering. En streng og autoritær far. Men han er også fair og omsorgsfuld. Derfor er han den rette til at tænke mere langsigtet,« siger hun.