Alexander Payne fortæller film om mænd i krise, om mænd ramt af et liv, der ikke helt har flasket sig, som de håbede, og om mænd, der - ofte i forbindelse med en rejse - måske opnår nye erkendelser eller en ny start.
I "About Schmidt" var det Jack Nicholson som pensionisten, der tog på roadtrip for at deltage i sin datters bryllup. I "Sideways" var det Paul Giametti som vinelsker og kynisk, faleret forfatter, der tog med sin gamle skuespiller-roommate på roadtrip/polterabend i Napa Valleys vinområde. Og i "The Descendants" var det George Clooney som advokaten, der skal beslutte, om han vil sælge sin families jord på Hawaii til et stort hotelbyggeri.
I instruktørens nye Cannes-contender "Nebraska" er det så aldrende Bruce Dern, som er en gammel alkoholiker med begyndende demens, der får ind i hovedet, at han har vundet en million dollar og derfor vil rejse 1.200 kilometer igennem det nordvestlige USA for at indkassere gevinsten. Hans ene søn - spillet af Will Forte - tager med ham og undervejs standser de i farens fødeby, hvor de genoplever gamle minder og møder den øvrige familie.
"Nebraska" bliver en odysse igennem et kriseramt USA, hvor de små landbrugs- og industribyer er ved at gå til i arbejdsløshed og stilstand, og hvor den pludselige drøm om penge får misundelsen op i folk.
Bruce Dern er spot on som den distræte gnavpot med mange skeletter i fortiden, og han holder filmen og de mange bipersoner, der for nogles vedkommende leverer deres vittige one-liners lige vel sit-com-agtigt, sammen. Der er mange af den slags figurer og "odd moments", som efterhånden er blevet Alexander Paynes varemærke, så tilgiver man, at de har en tendens til at skulle skære deres motivationer ud i pap.
"Nebraska" er et nostalgisk indblik i et Americana, som er under hastig forandring. Filmet i smukke sort-hvide billeder - vel mest for at understrege nostalgien, da det ellers ikke har nogen særlig funktion - og beriget med et soundtrack, der sidder lige i indie-filmskabet.
For far og søn bliver rejsen, som i Alexander Paynes øvrige film, livsomvæltende - ikke som et jordskælv, men som et saliggørende bølgeskvulp. Der findes selvfølgelig ikke nogen milliongevinst, men til gengæld er der menneskelig forløsning og en ny værdighed for enden af regnbuen.
"Sideways" står stadig som Alexander Paynes mesterværk - en original og lysende filmperle med vittig dialog og fremragende skuespil. Det niveau rammer "Nebraska" ikke, men filmen er en fin lille boullionterning af bittersød velvære.