Dramatikeren Nikoline Werdelin er tilbage, hvor hun kom fra. Efter nogle ekskursioner til den fjerne fortid med stærke kvindeskæbner i centrum (teaterstykkerne »Natmandens datter« og »Visen om Sidsel«) er det igen hendes egen tid, hun interesserer sig for. Ja, måske ligefrem fremtiden? Og hun er tilbage i det segment, der var udgangspunkt for hendes dramatik og selvfølgelig også for de livsstilssatiriske striber, der gjorde hende til en populær og træfsikker samtidsskildrer: Det velbjergede, veluddannede borgerskab. Den kreative elite.
Samtidig er tragikomedien »Stjernefamilien« på Det Kongelige Teater ikke så lidt af en moraliserende historie. Et sørgmodigt-nostalgisk forsvar for en tid, hvor verden så anderledes ud. En påmindelse om alt det, vi er på vej til at ofre: nærværet, samkvemmet - ikke mindst i familien. Og hun peger endda på den skurk, der er skyld i atomiseringen af alle værdierne: det store, altfortærende, perverterede internet.