Vi ved ikke, om vi skal grine eller græde. 2.256 andre gæster venter, sammen med vores lille familie, på at stige om bord på Costa Deliziosa her på havnen i Venedig, og vi er derfor kun få skridt fra at blive en del af det mest uopfindsomme rejsefolkefærd, der ikke kan finde ud af at arrangere deres egen ferie: krydstogtfolket.

Ferieformen har tidligere fået det til at løbe koldt ned ad ryggen på både mig og min kone, der er af sted med vores to mindre børn, men nu har vi kastet os ud i det, og som vi står der på havnefronten, er der er ikke andet at gøre end at stige om bord.

Heldigvis virker programmet særdeles opløftende. Turen med skibet bringer os gennem Adriaterhavet, inden vi besøger Bari i Syditalien, Korfu, Santorini og Mykonos i Grækenland samt Dubrovnik i Kroatien, hvorefter turen slutter i Venedig.

Opstarten

Første indtryk er godt. Vores kahyt er omkring 20 kvm og har en balkon med udsigt over vandet. På værelset ligger også masser af materiale om turen, og ret hurtigt bliver vi opmærksomme på, at vi kan forvente os en tur, hvor fokus er på børnefamilier, for læsningen i kahytten understreger muligheden for, at børnene kan blive passet og underholdt uden forældrenes opsyn.

Først på dag tre føler vi os for alvor hjemme på skibet. Der har været så mange nye indtryk, at det har været svært at få et overblik. Hvor er vores bagage? Hvor spiser vi? Hvad tid? Hvad med drikkevarer? Hvor ligger dit, og hvad vej ligger dat?

Vi indtager en af bådens to swimmingpools, og den kommer til at være en fast base for os, for børnene knuselsker at lege i den. Det bliver også på tredjedagen, at vores ældste datter, som er knap seks år, begynder at deltage i nogle af de mange aktiviteter, der er. Af gode grunde taler hun kun dansk, men det betyder ikke noget, for personalet, der er ansvarligt for børneaktiviteterne, er gode til med fagter at vise, hvad der skal ske. Vi siger farvel til hende, og de næste to timer farer hun rundt på en skattejagt med omkring 30-40 andre børn i alderen fra fire til 16 år. Hun har det tydeligvis virkelig sjovt.

Hurtigt går det op for os, at det med børneaktiviteter bliver taget virkelig seriøst. Hver aften bliver der lagt et program med den kommende dags aktiviteter på båden, og det betyder aktiviteter fra kl. ni om morgenen til kl. 23 om aftenen – selv for de helt små børn fra tre år og opefter. Normalt hedder sengetid kl. 20 for de små derhjemme, men alt det bliver sat ud af kraft på sådan en tur. Og i særdeleshed på denne tur.

Da vi henter vores datter Ingrid i legeområdet ‘allerede’ kl. 21.30, bliver børnepasserne ganske overraskede over at se os. »Skal hun hjem nu? Jamen hvorfor dog. Må hun ikke godt blive lidt hos os? Hun har det fantastisk, og vi skal til at lave ansigtsmaling. Lad hende nu blive lidt,« siger en af de mandlige ansatte overbevisende, og hun får derfor lov til at blive endnu en halv time.

I det hele taget virker personalet i børneområdet overbevisende søde. Den ene, Guillermo, er fra Brasilien og har været hos Costa i seks år.

»Jeg elsker altså at være her. Vi er et rigtig godt team, der virkelig har det sjovt med at arbejde sammen,« fortæller han til en britisk mor, som er kommet forbi for at hente sit barn og i samme anledning roser børnepasserne for endnu et af deres ‘amazing parties’.

Børnene i området er primært fra omkring seks til 10 år, og de finder på typisk børnemanér sammen på kryds og tværs. I løbet af ugen bliver vores store datter bedste venner med niårige Jocelyn fra USA og otteårige Indy fra Australien. De hygger sig sammen hver dag, som er det dommedag dagen efter, og det selv om der er en sprogbarriere fra vores datters side.

Børnepasningen, som er gratis, er helt igennem gennemført, og det giver rig mulighed for, at mor og far også kan få nogle timer sammen, hvor der er fuldstændig ro og hygge eller plads til at deltage i nogle af de mange aktiviteter for de voksne. Og det er netop også et af argumenterne for at vælge netop denne tur til.

Maden

Vi er temmelig spændt på, hvordan det vil være at spise om bord på sådan et skib. Morgenmad og frokost består af buffeter med et ganske bredt udvalg af mad, og der er altid mere end rigeligt at vælge mellem. Nogle gange bliver det en smule kaotisk at hente mad, men vi opdager, at det gælder om enten at komme allerførst eller allersidst for at undgå det værste rend.

Hver aften har vi til gengæld et fast bord med fast tjener, og der er mellem tre og fem retter hver aften. Og en børnemenu, som også består af tre retter. Ganske gennemført, og der er også en del fremragende måltider til os voksne – man sammensætter selv sin menu ud fra dagens udvalg, som er varieret og inspireret af middelhavskøkkenet.

De faste pladser gælder også nabobordene, og vi bliver hurtigt gode venner med nabobordet, hvor de to par Ira og Frank samt Hille og Ziggy fra Frankfurt sidder. Det er 24. år i træk, de fire er på ferie sammen, og det er deres fjerde krydstogt. Vi ender med at udveksle gaver den sidste aften.

Hvis man har lyst, og energi, er der noget at lave på sådan et skib HELE tiden. Og hvis du tror, at underholdningen på et krydstogt består af en pianist, der synger crooner-sange i et hjørne, så tager du ikke helt fejl. Dem er der nemlig to af. Sammen med middelmådige bands, som spiller sjælløse udgaver af Hotel California og Beatles-medleys. Men der er også uendeligt meget mere: danseundervisning, yoga, quizzer, spil og meget, meget andet. Alt sammen gratis.

F.eks. er der hver dag en fælles dans ved poolen. Her står vores femårige datter sammen med asiatiske kvinder i 70erne blottet for rytme – og alle dem indimellem – og finder fælles fodslag. Havde det været en film, ville det være for meget, men når man er en del af det, så er det ganske smittende.

Og så er der også det daglige show i skibets store teater. Her er der hver aften mulighed for at se varieté, dans, sang og noget, som minder om en discountudgave af Cirque du Soleil. Alt sammen ganske fascinerende, men fordi det er et italiensk selskab, er underholdningen også 90 pct. på italiensk.

Afslutningen

Man kommer lidt ind i en osteklokke på sådan en tur. I løbet af ugen begynder man oftere og oftere at hilse på de andre gæster, og man bliver en del af et fællesskab. Og nu hvor vi har prøvet det én gang, ved vi, at der også er visse regler, som er gode at følge. F.eks. dresscode. Vi får et chok, da vi den ene aften går gennem færgen og undrer os over, at alle er klædt i hvidt. Det er åbenbart en ting på krydstogtskibe. Og det er det også dagen efter, da der er gallafest og vi som nogle af de få ikke er mødt op i stiveste puds til aftensmaden. Og sådan er der så meget.

Og gør vi det så igen? Ja, med meget stor sandsynlighed. En krydstogtferie er en oplagt mulighed for at komme på en ferie, hvor man faktisk kan opleve ret meget i løbet af en ellers ganske kort tur. Vores børn hyggede sig, og der var masser af aktiviteter – og selv om om vi var 2.256 mennesker af sted på et og samme skib, var det kun sjældent, vi for alvor blev generet af trængsel. Osteklokken havde nok været det samme på et all-inclusive-hotel beliggende et andet tilfældigt sted ved Middelhavet, og på denne måde fandt vi underholdning til både voksne og børn.

Rejseliv var inviteret af Spies.