Kenneth Søndergaard er bekymret. Bekymringen gælder hans livsværk – Hovedstadens Ejendomsselskab, som han er ejer og også direktør for.

Kenneth Søndergaard er anden generation i det 35-årige familieejede ejendomsselskab. Men en skatteregel, der er kommet til i 1999, betyder, at selskabet ved hans død ikke kan overgå til næste generation, selvom hans datter både har evnerne og lysten til at drive virksomheden videre. Det vil i stedet med stor sandsynlighed være nødvendigt at sælge ejendommene, fyre medarbejderne og lukke selskabet.

»Man kan ikke forestille sig, at f.eks. Danske Bank må lukke, fordi en af aktionærerne tilfældigvis dør. Men sådan er situationen for familieejede ejendomsselskaber. Og det er helt urimeligt, når man ellers har en veldrevet virksomhed med ansvar for medarbejdere og lejere,« siger Kenneth Søndergaard.

Pengetankreglen

Det er den såkaldte pengetankregel, der står i vejen for generationsskifte i familieejede ejendomsselskaber. Ejendomsforeningen Danmark har nu indledt en offensiv for at få reglerne ændret, og bl.a. Kenneth Søndergaard har været med til et møde med Folketingets skatteudvalg.

Normalt ved et generationsskifte kan man lade værdierne bliver stående i det, og dermed slippe for en pludselig og stor skatteregning i form af arveafgifter. Det hedder, at man overdrager selskabet ved succession.

Men for at det skal lade sig gøre, må højest 50 procent af værdierne i selskabet bestå af passiv pengeanbringelse. Som sådan regner man f.eks. værdipapirer og guld, men også ejendomme. Pengetankreglen blev strammet sidste år – tidligere måtte 75 procent af værdierne bestå af passiv pengeanbringelse.

Forslag om tre års-regel

Argumentet for pengetankreglen er, at man ikke skal kunne misbruge den ordning, der er skabt for at hjælpe generationsskifte igennem, til at liste store likvide beløb videre til arvinger. Men det kommer altså også til at gå ud over helt almindelige ejendomsselskaber, der køber sine ejendomme med den hensigt at beholde dem og tjene penge fra driften.

Ejendomsforeningens forslag er, at man kun regner værdien af ejendomme som passiv pengeanbringelse, hvis ejendomsselskabet har drevet ejendomsvirksomhed i mindre end tre år. Den løsning vil også løse Kenneth Søndergaards bekymring for hans eget selskabs vedkommende. Men han mener, at hele tankegangen er forfejlet. Han ser ikke nogen grund til, at ejendomme skal være omfattet af pengetankreglen i det hele taget.

Politisk vildfarelse

»Man kan ikke »bare« købe ejendomme. Det er netop den vildfarelse, hele det politiske landskab lider under. At være udlejer er et fag som alle andre, og man skal have forstand på det for at få succes med det. Det er livslang uddannelse for mig at være god til det her, og jeg vil bare gerne stilles lige som alle andre virksomheder,« siger Kenneth Søndergaard.

Han er 50 år, så problemet er endnu ikke akut for hans vedkommende, som det er for andre familieejede ejendomsselskaber. En mulighed var, at Hovedstadens Ejendomsselskab fik andre aktiviteter, og dermed også andre typer af værdier ind i formuen, så man kom inden for pengetankreglens grænser.

Men dermed ville det være Kenneth Søndergaard, der skulle kaste sig over nogle opgaver, han ikke har forstand på, med den deraf følgende risiko for, at det går galt.