I disse år bliver flere og flere faldefærdige huse og nedlagte landbrug i mindre byer og øde egne brugt til produktion af skunk.

Sidste år afslørede politiet således 52 vækstfarme rundt omkring i landet, mod blot 9 i 2009.

Det oplyser Rigspolitiet Nationale Efterforskningscenter (NEC), der betegner udviklingen som en »moderat vækst«.

Konkret betyder det, at produktionen nu er så etableret, at store dele af den cannabis og skunk, der sælges i Danmark, nu bliver produceret inden for landets grænser. Det vurderer politiet, uden dog at ville komme med et konkret gæt på, hvor stor en procentdel, der produceres herhjemme.

»Det er vores vurdering, at en relativt stor andel af den cannabis, der sælges i Danmark, også er produceret i Danmark. Det skyldes blandt andet, at både produktion og marked er til stede, og at omkostninger og risiko ved fragt over grænser minimeres,« siger vicepolitiinspektør hos NEC, Lars Mortensen, og understreger, at der er tale om en skøn.

I Danmark er det ulovligt at dyrke cannabisplanter, men lovligt at sælge cannabisfrø og udstyret til dyrkningen. Konkret betyder det, at man ikke overtræder loven ved at have cannabisfrø liggende i sit hjem, men så snart man – groft sagt – hælder vand ud over, overtræder man loven.

14.000 beslaglagte cannabisplanter sidste år

Ser man på politiets statistikker over beslaglæggelser, bliver det også tydeligt, at der er tale om et marked i vækst.

Hvor der i 2010 blev beslaglagt godt 400 cannabisplanter, var det tal sidste år steget til 14.000 planter. Med til historien hører dog også, at politiet de senere år har øget fokus på skunkfarmene.

Væksten i produktionen er dog ikke den eneste udvikling, der er sket i branchen de senere år. Produkterne er også blevet stærkere i takt med, at det er lykkes bagmændene at hæve det såkaldte THC-niveau i planterne og samtidig udnytte planterne bedre, så de kan høstes 5-6 gange årligt. THC er det stof, der giver rusen.

Desuden har dele af produktionen også skiftet hænder.

Danskere møver sig ind på markedet

»Bagmændene er i højere gradend vi har set tidligere danske, og danskere er også kommet ind i ledet lige under – og faktisk også helt ned til det led, der står for selve produktionen,« konstaterer Lars Mortensen, der har kigget på de sigtedes nationaliteter i sagerne om dyrkning af cannabis.

Forklaringen er, at danske kriminelle i dag alene kan nøjes med at købe sig til såkaldt knowhow og derefter selv få et større udbytte. Tidligere hvervede man vietnameserne til at stå for alt fra dyrkelsen til produkterne var salgsklare, og så overtog danske kriminelle i det omfang, det så skulle sælges videre, forklarer Lars Mortensen.

At det netop var tilrejsende vietnamesere, som tidligere var altdominerende på det danske marked for skunk og cannabis, skyldes deres ekspertise med planten.

»Det er simpelthen historisk betinget knowhow. Det er det kriminalitetsområde, de har forfinet sig inden for, og som de har forvaltet og solgt flere steder i Europa. Det er en form for ”håndværk”, som de har erfaring og ekspertise med,« siger Lars Mortensen, der også fortæller, at vietnameserne stadig er dem, der sidder tungest på markedet, ud over danskerne.

Dansk skunk eksporteres til udlandet

Den nye ”forretningsmodel” har vist sig så effektiv for bagmændene, at der nu også bliver eksporteret cannabis og skunk produceret i Danmark til vores nabolande. Rigspolitiet har således haft sager, hvor produkterne er forsøgt eksporteret til både Sverige og Tyskland.

»Det er simpelthen et spørgsmål om, hvad der giver det bedste afkast. Markederne går jo op og ned. Hvis man kan opnå den mest lukrative aftale i Tyskland, jamen så transporterer man stoffet derned,« siger Lars Mortensen og fastslår, at det »ikke er ensbetydende med, at Danmark er blevet et stort produktionsland til hele Skandinavien og resten af Europa.«

Selvom politiet de seneste år har haft et øget fokus på produktion og handel med de ulovlige planter, er problemet svært at komme til livs, fordi produktionen foregår i øde, ubefolkede egne. Derfor opfordrer politiet til, at man holder et vågent øje med mistænkelige forhold som for eksempel vinduer, der er blændet af i bygninger – særligt, hvis man har udlejet en ejendom.

Risikoen er ikke længere kun til stede på større ejendomme. Tidligere var tendensen ellers, at cannabisplanterne blev dyrket i store væksthuse med op til 1.000 planter pr. sted, men de senere år flere og flere mindre produktionssteder blevet afsløret, hvor produktionen er nærmest halveret i forhold til de tidligere store farme. Forklaringen kan være, at det som regel er lettere at finde de lejemål, og at tabet er mindre, hvis politiet skulle aflægge farmen et besøg.

Og har en politikreds først fået færden af en skunkfarm, er der grund til at være særligt opmærksomhed i nærområdet – også efter beslaglæggelserne, konstaterer Lars Mortensen.

»Vores efterforskning viser, at bagmanden typisk har sit eget lokalområde, hvor han har flere af de her lidt mindre gartnerier,« siger vicepolitiinspektøren.